Onsdag: Skinkeschnitzler med kartoffelsalat med linser

Ingredienser:

4 skinkeschnitzler, 1 cm tykke

Olie til stegning

Kartoffelsalat med linser:

600 g nye kartofler

100 g grønne linser

1 bundt snittede forårsløg

2 spsk. hakket purløg

1 spsk. rapsolie

Havsalt

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Kog kartoflerne i letsaltet vand. Halver dem, når de er kogt.

Kog linserne i letsaltet vand, til de er møre, ca. 15-20 min.

Lynsteg kartofler, linser, forårsløg og purløg få minutter i en wok.

Krydr med salt og peber.

Varm 1 spsk. rapsolie på panden ved kraftig varme.

Krydr kødet med peber.

Brun hurtigt kødet på begge sider.

Skru ned til middelvarme og steg 1½-2 min. på hver side.

Krydr med salt.

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

Energifordeling:

Protein 39,0 %

Fedt 17,1 %

Kulhydrat 43,9 %