Onsdag: Tortillaer med spinat og ost
Ingredienser:
1 pakke tortillaer, 8 stk.
450 g frisk spinat
ca. 2 dl cremefraiche 18 %
2 tsk. majsstivelse
Havsalt
Friskkværnet peber
Revet muskatnød
150 g revet ost
50 g ost til gratinering
Tilbehør:
Tomatsalat:
750 g (ca. 6) tomater
1 avocado i tern
½ rødløg eller salatløg
4 spsk. hakket bredbladet persille
Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
1 fed hvidløg
½ tsk. sukker
Havsalt
Friskkværnet peber
Sådan gør du:
Skyl spinatbladene og damp dem med det vand der hænger ved til de er faldet sammen.
Pisk cremefraiche og majsstivelse sammen, og rør det i.
Lad spinaten småkoge i 5 minutter, til den er tyknet og gennemvarm.
Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
Læg et lag spinat på hver pandekage. Læg ost i midten, og rul dem sammen.
Læg pandekagerne tæt sammen i et ovnfast fad, og drys med ost.
Bag dem midt i ovnen ved 180° i ca. 25 min.
Tomaterne og løget skæres i skiver.
Til dressingen presses hvidløget og blandes med de øvrige ingredienser. Tomaterne, løget og avocadokødet blandes i et fad med dressingen. Persillen drysses over.
Tilberedningstid: Ca. 35 min
Energifordeling:
Protein 22,9 %
Fedt 40,6 %
Kulhydrat 36,5 %