Onsdag: Champignonlasagne
Ingredienser:
20 g smør
450 g champignon i kvarte
200 g hakket chalotteløg
450 g frisk spinat
½ tsk. revet muskatnød
1 tsk. havsalt
Friskkværnet peber
Bechamelsauce:
20 g smør
3 spsk. hvedemel
5 dl minimælk
50 g ost (30+)
Muskatnød
10 forkogte, grønne lasagneplader
100 g revet ost
Gulerodssalat:
4 store fintrevne gulerødder
½ dl rosiner
Friskpresset appelsinsaft
Sådan gør du:
Bechamelsauce:
Smelt smørret i en gryde, tilsæt mel, og pisk sammen. Spæd gradvis til med mælken, mens saucen koges op.
Lad saucen koge i 5 min. under omrøring.
Tilsæt revet ost, smag til med revet muskat nød, salt og peber.
Lasagne:
Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme.
Svits champignon og løg ca. 3 min.
Skyl spinatbladene og vens den i champignonblandingen sammen med muskatnød, salt og peber.
Del champignonblandingen i 3 portioner. Læg først en portion i et smurt ovnfast fad.
Hæld ca. 1½ dl bechamelsauce over. Dæk med halvdelen af lasagnepladerne.
Fortsæt i nævnte rækkefølge- slut med resten af bechamelsaucen.
Gratiner med revet ost.
Bag lasagnen midt i ovnen ved 200º i ca. 55 min.
Bland revne gulerødder med rosiner og pres appelsinsaft over.
Tilberedningstid: Ca. 1 time
Energifordeling:
Protein 20,9 %
Fedt 28,8 %
Kulhydrat 50,3 %