Onsdag: Kylling med rød peber og kartoffelmos
Ingredienser:
Ca. 500 g kyllingebryst (uden skind, kan steges med ben)
1 stort fed hvidløg (knust)
3-4 røde peberfrugter i strimler (konserves kan bruges)
3 gulerødder
1 grøntsags eller hønsebouillontern udrørt i 3 dl. Kogende vand
15 g margarine / olie
1 spsk. paprika
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1-2 dl. skummetmælk
1 spsk. m. top maizena udrørt i lidt vand
Ca. 750 g kartoffler
Ca. 1,5 dl. skummetmælk
Ca. 15g / spsk. Smør
Salt
Sådan gør du:
Brun kyllingestykkerne i 15 g margarine (blot så de tager farve) og tag dem herefter op og læg til side.
Sved paprika, hvidløg, salt og peber af i gryden under omrøring og tilsæt tillige peberfrugterne.
Tilsæt bouillon (udrørt i 3 dl kogende vand) og mælk og lad koge kraftigt i ca. 5 min.
Tilsæt herefter kyllingestykkerne (med saft) og gulerødder skåret i skiver og lad retten simre i ca. 45. min.
Skræl kartofler og skær dem i tern. Herefter koges de møre i vand uden salt i ca. 10 min.
Mos kartoflerne og hæld mælk ved til ønsket konsistens er nået.
Smag til med salt og evt. smør (tag en portion fra til de yngste, inden der smages til med salt)
Når kyllingeretten har snurret færdig, røres maizena ud i lidt vand og jævnes i sovsen.
Tips:
Skift evt. kartoffelmosen ud med sommerfuglepasta.
Energifordeling:
Protein: 32,7 E%
Kulhydrat: 39 E%
Fedt: 28,3 E%