Onsdag: Boller i karry
Ingredienser:
Halvdelen af frikadellefarsen fra i går
7dl vand
Evt. 2-3 laurbærblade
Evt. et fed knust hvidløg eller ½ tsk. hvidløgspulver
1½-2 spsk. Karrypulver
2 tsk. paprika (giver sovsen en flot farve)
1 stort æble ( mad æble eller andet syrligt) i små tern.
Ca. 3 tsk. Maizena
1 svine eller hønsebouillontern (kan udelades)
15 g margarine
Ris ca. 250 g
Sådan gør du:
Tilsæt evt. hvidløg til farsen.
Vand, bouillontern og laurbærblade sættes over til kogning af kødboller.
Når vandet er ved at gå i kog, formes farsen til kødboller med en spiseske, og puttes i vandet.
Bollerne skal småkoge i ca. 10 min. (til kødbollerne flyder op til overfladen, tag en og test om de er færdige)
Suppevandet siges fra og bruges til sovsen.
Sovs:
Smelt margarine i gryde og brænd karry og paprika af heri, sammen med æbler.
Hæld ca. 6dl suppevand fra kødbollerne i og lad koge op.
Tilbered ris efter anvisning på pakken.
Udrør maizena i den sidste dl. Suppevand og tilsæt indtil ønsket konsistens er opnået. (udrør evt. lidt mere maizena, hvis sovsen er for tynd).
Hæld forsigtigt kødbollerne tilbage i sovsen og server med ris til.
Energifordeling:
Protein: 19 E%
Kulhydrat: 55,5 E%
Fedt: 25,5 E%
Tip: Prøv at servere ananas i tern (fra dåse) til, som topping, og server evt. en råkostsalat til