Pizzastykker
Find inspiration til sund og lækker mad til børnenes madpakke.
1 stor pizza, ca 12 stykker
Pizzadej:
20 g gær
2 dl lunkent vand
1 tsk salt
1 spsk olie
Ca 350 g pizzamel
Gær, vand, salt og olie blandes sammen. Melet tilsættes lidt ad gangen og dejen æltes godt sammen. Rulles tyndt ud og lægges på en bageplade med bagepapir.
Tomatsovs:
1 spsk olie
1 finthakket løg
1 finthakket fed hvidløg
5 tomater eller 1 dåse flåede eller hakkede
Lidt oregano
1 laurbærblad
Salt og peber
Løg og hvidløg sauteres i olien uden at få farve. Tomat oregano og laurbærblad tilsættes. Simrer i 15 min og smages til med salt og peber. Afkøles let og smøres på pizzadejen.
Fyld:
Reven ost og parmaskinke i tynde skiver
Parmaskinken lægges på, og til sidst drysses med reven ost. Pizzaen bages ved 250 grader i ca 12 min. Skæres ud i mindre stykker.