”Slip kontrollen, mor!”
…og det gjorde jeg så.
Jeg husker det, som var det i går – og det er det ikke! Da jeg er omkring 20 år, sidder jeg i Kastrup Lufthavn og venter på et forsinket fly til Paris på tredje time. Folk er trætte, sure og brokker sig højlydt til en tom skranke. Ingen synes, ventetid er sjovt. Bortset fra en lille knægt, der render rundt mellem stolene sammen med sin mor.
Han har tilsyneladende lige lært at gå, og det meste af lufthavnen er vidne til de stolte og lynhurtige skridt. Det er ikke så meget den søde 1-årige, jeg husker – det er hans mor. For selvom hun uden tvivl har været lige så irriteret som alle os andre over ventetiden, er hun den eneste, der ikke lader sig mærke af det. Hun tumler, løber, kilder, leger skiftevis hund og fisk, løfter sønnike op i sine arme og snurrer rundt som en karrusel, siger pruttelyde og puster ham på maven.
På intet tidspunkt hører vi andet end latter og glæde fra en dreng, der lige præcis har den alder, hvor samtlige passagerer krydser fingre for, de ikke skal sidde tæt på ham i flyet. Moren lukker alt andet ude og laver et rum, der kun består af hende selv og sønnen. Helt og aldeles ligeglad med, hvordan andre ser eller hører hende.
Lige dér beslutter jeg mig for, at hvis jeg nogensinde bliver mor, så vil jeg være som hende fra lufthavnen.
Forfængelighed forsvind!
Nu er jeg selv mor til en lille dreng, Karl. Han var, som alle andre små børn, den sødeste og dejligste baby i hele verden. Men det med søvn – det sagde ham ikke særligt meget. Det betød, at hans mor her heller ikke fik mere end et par timer sammenhængende i døgnet.
”Det er en fase,” sagde folk til mig.
Løgn. Her, fire år efter, er han stadig ikke verdensmester i at sove. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det, der kunne holde os begge kørende om dagen - trods træthed -, var sang, musik og dans. Nogle ville nok kalde det larm – jeg kaldte det ren overlevelse. Så jeg sang. Hele tiden. Dansede rundt med ham, holdt ham tæt, svingede ham, gøglede det bedste, jeg havde lært.
Men én ting var, hvad jeg var i stand til derhjemme, hvor ingen andre end min søn og hans far var til stede. Hvad med i supermarkedet? På vej til vuggestuen? I venteværelset hos lægen? Alle de steder, hvor man som ny forælder er ekstra opmærksom på, hvad man siger og gør, og man desperat ønsker sig, at ens afkom for Gud skyld ikke får et vredesudbrud.
De første gange tog jeg mod til mig og skulle øve mig i at være ligeglad med alt andet end Karl. Jeg blev hende moren, der gav den gas som en brandbil med høj udrykning, eller som en sulten og farlig løve, der var på jagt efter fredagsslik eller måske endda en dansende prinsesse rundt om Nettos frostvarer.
Nå ja, der var også dengang, hvor vi stod og ventede på en Postnord pakke i den lokale boghandler lige omkring Karls mentale lukketid, hvor vi begyndte at lave en konkurrence om, hvem af os der kunne lave det grimmeste ansigt. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg den dag i dag er fuldstændig ligeglad med, hvad andre måtte tænke om min måde at være sammen med min søn på. Det fungerer for os. Vi griner, fjoller, leger, fantaserer om farlige trolde og magiske mutanter.
Tak til Karl for at lære mig at give slip. Men også tak til den fremmede mor i lufthavnen, som helt ubevidst satte nogle tanker i gang hos mig.
8 sjove aktiviteter - Styrk fantasien sammen med dit barn
FJOLLEDE ANSIGTER
Selv en nyfødt vil kunne fornemme et ansigt og de mange bevægelser og muligheder. Det er derfor, de store smil er så vigtige i barnets første måneder. Det er senere hen også dejligt for børn og voksne at få lov til at slippe kontrollen og bare være fjollede og grimme sammen. Hvem kan lave det sjoveste ansigt? Det er med til at give barnet en livlig fantasi og ikke mindst masser af humor. Så, slip det perfekte og vær grimme sammen.
GEMMELEG
For de helt små under et år, er borte-borte-tit-tit altid en sikker vinder. Når børnene bliver ældre, kan I skiftes til at gemme en bamse eller barnets favorit legetøj og gå igennem hele hjemmet, mens I laver en slags tampen brænder. Også de mere avancerede gemmelege, hvor I skiftes til at finde hinanden og finde gode gemmesteder, er en god leg. Når barnet får lov til at tænke sig lidt om og finde det perfekte gemmested, får fantasien lov til at blomstre.
PUSLESPIL FOR ALLE
Fra børnene er helt små – også under et år – kan puslespil være med til at udvikle ikke kun finmotorikken, men også deres fantasi. Puslespil med små dyr og med små knopper er også med til at lære barnet om former. Det er enkelt, og børn får rigtig meget ud af det. Når de bliver lidt ældre, skal puslespil naturligvis være sværere og mere tidskrævende, så det også styrker de små hjerneceller og ikke mindst deres koncentration.
SKOV OG STRAND
Der er intet som naturen, der kan være med til at skabe god fantasi hos børn. Tag dem med en tur i skoven, men gå væk fra de vanlige stier, så I kommer derind, hvor det er svært at gå, og hvor der findes mystiske ting og sager i den ujævne skovbund. Giv jer selv tid til at stå og kigge på en kastanje eller en sjov pind. Fortæl historier om pinden – lad som om, det er en tryllestav eller lign. Det samme med en tur på stranden, hvis I kan samle flotte sten og skaller, bygge sandslot eller bare stå og kaste sten ud i vandet. Besøg også en bondegård, så barnet kan se dyrene fra legetøjs-bondegården i virkeligheden. At være i et med naturen er simpelthen den bedste grobund for god fantasi.
BYG LØS
Fra barnet er omkring de fire måneder, kan det holde fast i et stykke legetøj og vil gerne være med. Ved eksempelvis at stable klodser eller bygge med farverigt legetøj, er vi med til at give barnet en succesoplevelse og dermed styrke barnets selvværd. Når barnet er omkring et halvt år, kan vi lægge klodsen lidt længere væk på aktivitetstæppet, så han/hun er nødt til at krybe derhen og få fat i det. Ved to-års alderen kan der bygges på en måde, så fantasien kommer i brug. Byg en drage, en hund, et hus – og selv om det ikke ligner, så kan I jo bare lade som om.
LÆS HØJT
Allerede fra børn er omkring fire måneder, får de glæde af en bog. En barnevognsbog, en pegebog eller eksempelvis en aktivitetsbog er med til at udvikle de helt små, deres fantasi og ikke mindst ordforråd. Læs gerne den samme bog hver aften i en lang periode, for børn elsker gentagelser. Når barnet bliver ældre og selv kan sætte ord på, hvad han/hun ser, så er det i endnu større grad med til at styrke fantasien hos barnet. Med en fortælling eller et billede, tænker barnet selv videre, og det gør det ikke på samme måde, når vi eksempelvis ser en film sammen, hvor alt bliver præsenteret, og barnet kan slå tankerne fra.
ROLLESPIL
I en rollespilsleg er det tilladt for børn at forsøge sig med en anden identitet. For de helt små kan det være under en købmands-leg, hvor barnet enten sidder bag eller køber ind ved et legetøjskasseapparat. Når børnene bliver lidt ældre, kan udklædning komme i spil, hvor der ingen regler eller normer er. Det er i øvrigt en god idé at have et spejl, så barnet kan se sig selv i fuld figur, for de elsker at kigge på sig selv, og de får en masse ud af at lave ansigter til sig selv i spejlet og lære om kropssprog. En hyggelig aktivitet for hele familien, hvor både mor og far nemt kan tage et slag eller en hat på, og så er der en tryllekunstner i huset.
KREA-TID
For de små på omkring et år, er det sjovt at kigge med, når en voksen tegner og selv få lov til at lave streger og mønstre. Når børnene bliver omkring 3-4 år og tegner rigtige motiver, kan vi få en del ud af deres små kunstværker, for de tegner det, de går og tænker på. En simpel tændstikmand kan fortælle meget mere, end vi tror. Dem eller det, der fylder meget på tegningen, er dem, der fylder meget mentalt i barnets liv.
Kilde: Lena Dyhrberg, sundhedsplejerske
