Seng

Mange babyer bryder sig ikke om at have for god plads, og derfor er nogle tremmesenge lidt for 

store i begyndelsen. En løsning kan være at stille babyliften ned i tremmesengen eller fore kanten. Nogle gode råd, når du køber tremmeseng:

• Afstanden mellem tremmerne skal være mellem fire og seks en halv centimeter, så barnet ikke kan få kroppen kilet ind og dermed hænge fast med hovedet.

• Højden på sengens sider skal være mindst 60 centimeter, når sengebunden er i nederste stilling, og mindst 30 centimeter, når bunden er i øverste stilling.

• Afstanden mellem bunden og sengens sider og gavle må højst være to en halv centimeter. Der må ikke være nogen steder på sengen, hvor en løkke kan hænge fast.

• Afprøv sengens stabilitet ved at rokke den i alle retninger.

• Spørg, om sengen har bestået Forbrugerstyrelsens seneste test.