Smile

Babyer smiler allerede fra fødslen. Et par timer efter det er kommet til verden, ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far.

I sådan en stund kan du opleve et indadvendt og hemmelighedsfuldt smil. På dette tidspunkt smiler barnet kun med mund og kinder, ikke med øjnene. Derfor kan smilet heller ikke sammenlignes med det bevidste smil, der først dukker op cirka seks uger senere.

I de første leveuger kan du i stadig højere grad se det ”ubevidste” smil, når der er mennesker i nærheden. Først når baby er omkring seks uger gammel, er det synet af det menneskelige ansigt, der får ham til at smile.

Faktaboks

Har du yderligere spørgsmål vedrørende dit barns udvikling, så spørg sundhedsplejerske og brevkasse ekspert Dorte Fischer her.