Jeg vil have et barn, men han vil ikke. Hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Jeg sidder i en temmelig øv-situation. Først lidt forhistorie. Jeg er 26 år, har været færdiguddannet i halvandet år og synes selv, jeg er rimelig fornuftig, og ved nogenlunde, hvad jeg vil med mit liv – indtil nu.

Jeg har kendt min kæreste gennem tre et halvt år. Han har tidligere været gift og har to børn på otte og 11. Hans ekskone har været lidt af et mareridt på den udspekulerede indirekte måde. Det vil sige, at vi aldrig har talt med hinanden, men at hun er god til hentydninger til min kæreste. Min kæreste er 34.

Vi har tidligere boet sammen i hans toværelses, men det gik ikke, når børnene kom hver anden weekend. Vi bor alle i samme område, så det er ikke svært at se børnene i ny og næ i hverdagene.

Jeg er nået dertil, hvor jeg definitivt gerne vil have svar på, om han ønsker flere børn. Det har været et ømtåleligt emne gennem hele vores forhold, men da vi efter et brud sidste sommer fandt sammen igen, var jeg 100 procent sikker på, at hans børn ikke var nok for mig.

For at få et endeligt svar, sagde jeg i sommer, at til jul ville jeg smide pillerne. Jeg kan på ingen måde blive gravid, uden at vi er enige om det, og jeg synes, det var en ret ærlig måde at føre kampen på.

Han har nu sagt, at han ikke kan se sig selv med et spædbarn igen. Det er hans eneste undskyldning. Jeg mener, at der er en milliard andre ting, som kan have skræmt ham. For eksempel at han ikke var særlig gammel, da han fik børn, og at eks’en er en værre heks på mange områder.

Så lige nu gør det rigtig ondt. Min kæreste og jeg elsker hinanden meget højt og går virkelig godt i spænd, men vi har bare ikke fælles fremtidsudsigter. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham, men jeg kan heller ikke forestille mig et liv uden mit eget barn.

Læs parterapeutens svar på næste side.

Svar:

Kære T

Ja, det er en rigtig øv-situation. Hvem vinder? Din kæreste eller dit kommende barn? Lige nu er det din kæreste. Jeg tror, at så længe han kan mærke, at du vakler i din beslutning om at smide pillerne, vil han trække sagen i langdrag.

Jeg vil ikke anbefale dig at fortsætte med at analysere eller gætte på de mulige årsager til hans nej. Og slet ikke sammen med ham. Han vil se det som manipulation og blive stejl. Hvis du skal ændre hans ”nej” til et ”ja”, skal du i dette tilfælde kæmpe åbenlyst.

Hvis jeg var i dit sted, ville jeg trumfe ham ved at sige: ”Jeg respekterer dit ønske om ikke at ville have flere børn. Men det vil jeg. Og hvis det ikke kan blive med dig, må det blive med en anden.” Det synes jeg, at du skal sige venligt, men bestemt. Og så lade være med at sige mere.

Jeg tror, at du kan argumentere med ham fra nu og til næste jul uden resultat. Han rykker sig først, når du begynder at rykke ud af jeres fælles hjem. Eller markerer helt tydeligt, at det vil ske, hvis han ikke er med på at hjælpe dig med at indfri dit store ønske.

Du kan naturligvis risikere at miste ham. Og derfor er det afgørende, at du med dig selv finder ud af, om det at få et barn er vigtigere end at leve sammen med din kæreste. Jeg tror ikke, at du ”får ham”, før du er parat til at forlade ham.

Med venlig hilsen

Martin Østergaard