Kan jeg amme mens jeg er gravid?
Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg har en søn på otte en halv måned, og jeg tror, jeg er gravid igen. Ville lige høre angående amning: Jeg ammer stadig min søn en gang dagligt, så jeg vil høre, hvad retningslinjerne er inden for graviditet og amning. Hvor lang tid kan jeg blive ved med at amme ham?
Venlig hilsen Britt
Læs sundhedsplejerskens svar på næste side
Svar:
Hej Britt
Tillykke med både din søn og din graviditet. Der er ikke noget til hinder for, at du bliver ved med at amme din søn, så længe I har lyst. Naturligvis skal du overveje, om han skal blive ved, helt til den nye kommer. Han kunne måske undre sig over, at lillebror eller -søster nu tager hans mad.
Men hvis du stopper bare to uger til en måned før, vil han hurtigt have glemt det. Ofte kan mælkeproduktionen dog ændre sig under en graviditet, så måske ophører det af sig selv.
God fornøjelse
Ulla Darre