Tirsdag: Marineret kylling med grillstegte kartofler på spyd og melonsalat

Ingredienser:

4 kyllingebryster á 125 g

Marinade:

2 spsk. jomfruolivenolie

1 spsk. mørk farin

Friskpresset citronsaft af ½ citron

1 dl soyasauce

1 meget lille tsk. sambal oelek

2-4 knust fed hvidløg

Grillstegte kartofler:

700 g små nye kartofler

Træspyd

Melon og fennikelsalat:

2 slags salat efter eget valg

100 g renset fennikel i små stykker

300 g vandmelon i terninger 1×1 cm

50 g soltørrede sorte oliven uden sten

Dressing:

Saften af én citron

3 spsk. vand

Lidt flydende honning

1 tsk. dijonsennep

Havsalt

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Pisk alle ingredienserne sammen til marinaden.

Prik kyllingebrysterne med en gaffel og læg dem i marinaden.

Lad dem trække min. 20 min.

Læg træspydene i vand og lad dem suge vand i 30 min, så de ikke forkuller på grillen.

Vask kartoflerne godt og tør dem. Træk dem på spydene og pensl med olie og krydr med et krydderi efter eget ønske.

Grilltid ca. 30 min.

Pisk dressingen sammen til salaten og smag til. Den må ikke blive alt for sød.

Del salaten i mindre stykker og læg dem på et fad. Drys fennikel stykkerne over.

Fordel vandmelon over.

Drys med oliven.

Hæld dressingen over salaten.

Tilberedningstid: Ca. 1 time

Energifordeling:

Protein 28,3 %

Fedt 30,8 %

Kulhydrat 40,9 %