Tirsdag: And og kylling på spyd med spidskålruller

Ingredienser:

2 andebryster ca. 300 g

2 kyllingebryster ca. 300 g

Marinade:

3 spsk. soyasauce

1 spsk. olivenolie

Saft af ½ citron

Havsalt

Friskkværnet peber

Spidskålruller:

1 spidskål

1 pakke bacon i skiver

Havsalt

Friskkværnet peber

Grøn salat:

200 g blandede grønne salater

2 appelsiner

100 g bladselleri, skåret i ½ cm lange stykker

150 g champignoner i skiver

Dressing:

3 spsk. friskpresset citronsaft

Tilbehør:

600 g nye kartofler

1 bundt finthakket dild

Sådan gør du:

Rør ingredienserne til marinaden sammen.

Skær kødet ud i mindre stykker og vend dem i marinaden.

Lad det trække i mindst 30 min.

Kog kartoflerne, og drys de kogte kartofler med dild.

Del kålen i hele blade, og blancher dem i kogende letsaltet vand.

Hæld dem i en sigte, og lad dem dryppe godt af. Drys bladene med salt og peber og fold dem sammen- to eller tre ad gangen. Baconskiver vikles om kålrullerne, og de grilles ca. 10 min., mens de vendes.

Sæt kødet på spyd og steg det på grillen fire-fem min. på hver side.

Skyl og tør salaten. Riv dem i mundrette stykker.

Skræl appelsinerne og skær dem i grove stykker.

Bland alle ingredienserne til salaten og hæld citron saft over.

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

Energifordeling:

Protein 31 %

Fedt 31,5 %

Kulhydrat 37,5 %