Tirsdag: Græsk kyllingeret

Ingredienser:

4 kyllingeoverlår

1 spsk olie

1 løg, i både

2 fed hvidløg, finthakkede

2 dl hønsebouillon

250 g cherrytomater

2 spsk. tomatpure

1 lille stk hel kanel

Havsalt

Friskkværnet peber

Grøn salat:

400 g blandede grønne salater (efter eget valg)

1 rød peber frugt i tern

2 dl friske bælgede ærter

Tilbehør:

4 dl ris

Sådan gør du:

Svits kyllingestykkerne i olien i en gryde.

Tag dem op og svits løg og hvidløg.

Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden, og hæld bouillonen ved.

Kog retten for god varme i 5 min.

Hæld tomaterne og tomatpureen ved samt hel kanel.

Krydr med salt og peber.

Lad retten små koge til kyllingen er mør, ca. 40 min.

Kog ris efter anvisning på pakken.

Riv salaterne i grove stykker, vend peberfrugt og ærter i.

Tilberedningstid: Ca. 1 time

Energifordeling:

Protein 25,2 %

Fedt 25,7 %

Kulhydrat 49,1 %