Tirsdag: Fiskefilet med grøntsager og dildcreme

Ingredienser:

500 g torskefilet

reven skal fra 1 økologisk citron

½ bundt hakket persille

1 spsk. citronsaft

3 spsk. raspolie

1 tsk. havsalt

Lidt friskkværnet peber

1 hel broccoli

4 gulerødder

700 g kartofler

Dildcreme:

3 dl fromage frais

1 spsk. citronsaft

1 fed hvidløg

3 spsk. hakket dild

Havsalt

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Citronskal, hakket persille, citronsaft, olie, salt og peber piskes sammen. Torskefileterne lægges i marinaden og trækker mens grøntsagerne klargøres.

Kartoflerne skrælles og kommes i en gryde med 1 dl vand. Gulerødderne skrælles og skæres i stave og kommes ved kartoflerne. Koges i ca. 20 min.

Broccolien plukkes i buketter og skylles grundigt. Dampes i let saltet vand til der stadig er bid i dem.

Rør ingredienserne sammen til dildcremen.

Steg torsken et par min på hver side.

Tilberedningstid: Ca. 30 min.

Energifordeling:

Protein 35,7 %

Fedt 25 %

Kulhydrat 39,3 %