Tirsdag: Lammefrikadeller med dampet spidskål
Ingredienser:
250 g hakket kalvekød
250 g hakket lammekød
1 æg
1 spsk hvedemel
½-1 dl minimælk
2 fed hvidløg
8 udblødte soltørrede tomater
20 g pinjekerner
3 stilke frisk rosmarin
½ tsk havsalt
Friskkværnet peber
1 spidskål
Lidt god oliven olie
Havsalt
Friskkværnet peber
Tilbehør: 700 g kartofler
Sådan gør du:
Rør de to slags kød sammen med salt, æg, mel og mælk.
Hak hvidløg, soltørrede tomater og pinjekerner og vend det i farsen. Tilsæt hakket rosmarin og friskkværnet peber.
Lad farsen hvile 30 min. før den formes til små frikadeller, som steges ca. 4 min. på hver side i lidt olie på en pande.
Del spidskålen i blade og blanchér dem 3-4 min. i kogende let saltet vand tilsat oliven olie.
Server med kogte kartofler.
Tilberedningstid: Ca. 40 min
Energifordeling:
Protein 26,1 %
Fedt 41,4 %
Kulhydrat 32,5 %