Tirsdag: Fiskefrikadeller med rispilaf

Tirsdag: Fiskefrikadeller med rispilaf

Tilberedningstid ca. 40 min

Ingredienser:

Fiskefars:

400 g hakket fiskekød

1 æg

1 tsk. fiskesauce

1 finthakket grøn chili uden kerner

2 fintsnittede forårsløg

100 g hakkede rejer

½ bundt hakkede koriander

Rispilaf:

4 dl vilde ris blanding

100 g løg

2 fed knust hvidløg

½ spsk. olie

7 dl hønsebouillon

4 gulerødder i små tern

250 g champignoner i skiver

havsalt og friskkværnet peber

½ bundt hakkede koriander

sød chilisauce

Sådan gør du:

Rør hakket fisk sammen med æg og fiskesauce. Rør chili, forårsløg, rejer og koriander i farsen, og form den til små frikadeller med en teske.

Steg frikadellerne i lidt olie ved jævn varme ca. 3 min. på hver side. Hold dem varme.

Skyl risene grundigt i koldt vand

Svits hakket løg og knust hvidløg i olie ved middelvarme til løgene er bløde.

Tilsæt ris, svits 1 minut og kom hønsebouillon ved.

Lad risene koge 10 minutter for svag varme og under låg.

Tilsæt gulerødder og lad det koge 5 min.

Tilsæt champignoner og kog yderligere 5 min.

Smag til med salt og peber og drys med koriander og servér med sød chilisauce til.

Protein 23 %

Fedt 15 %

Kulhydrat 62 %