Tirsdag: Kartoffelomelet
Ingredienser:
700 g kartofler
3 rødløg (almindelige kan også gøre det)
1 fed presset hvidløg
20 g margarine
2-3 spsk. Persille, eller 1-2 spsk. Frisk basilikum
2 hele æg
3 æggehvider
100 g bacon i tern (eller skinketern)
5 tomater
1 grøn peberfrugt, i små tern
Lidt oregano
Rugbrød
Sådan gør du:
Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges i lidt letsaltet vand i ca. 5 min.
Tages af blusset og lad stå i gryden i ca. 10 minutter, hvorefter de hældes i en si, til afdrypning.
2 løg skæres i grove tern og sauteres på pande med bacontern og hvidløg, til bacon er sprød.
Tilsæt evt. 10 g margarine og kartoflerne og peberfrugten og sauter yderligere i 5 min.
Massen kommes i en skål og æg og æggehvider sammenpiskes og blandes i, sammen med en hakket tomat og hakket persille.
Smelt de sidste 10 g margarine på panden og hæld æggemassen på.
Dæk panden med låg og steg omeletten ved svag varme i ca. 10-15min.
Kan pyntes med lidt krydderurter, hvis sådanne haves.
Serveres med rugbrød og tomatsalat (tomater og løg i skiver, drysset med lidt oregano.)
Tips:
Hak eventuelt en ekstra peberfrugt og lidt agurk til børnene, i stedet for tomatsalat.
Energifordeling:
Protein: 15,9E%
Kulhydrat: 54,5E%
Fedt: 29,6E%