Tirsdag: Mørbradgryde med ris
Denne ret er beregnet til 2 dage, så i morgen skal der blot laves ris og snittes salat… De fleste gryderetter vinder smag ved at stå i køleskabet i et døgns tid.
Ingredienser:
En lille svinemørbrad (ca. 400 g)
500g champignon
½ pakke bacontern (frys resten ned)
½ pakke cocktailpølser (frys resten ned)
2 dåser hakket tomater
1 lille fløde 13%
Ca. 2 tsk. chilipulver eller lidt frisk om man vil
200 g frosne ærter
Ca. 3 tsk. maizena udrørt i fløden
1,5 dl. Skummetmælk
(evt. 1 fed hvidløg)
Tilbehør:
200 g ris pr. dag
Grøn salat
Sådan gør du:
Skær svinemørbraden i tern og svits med bacon på en teflonpande og tilsæt chilipulver. Sættes herefter til side.
Rensede champignons skæres i kvarte eller skiver, og svitses på panden i evt. resterende fedtstof fra kød.
Bland mørbrad, bacon, champignons, hakkede tomater og mælk, i en gryde og lad det småkoge.
Brun cocktailpølserne på panden til de er sprøde, og tilsæt dem til retten sammen med ærter og fløde/maizena.
Smag til med salt, peber og chili.
Hertil serveres ris og salat.
Energifordeling:
Protein: 22,8E%
Kulhydrat: 46,5E%
Fedt: 30,7E%