Tirsdag: Chili con carne
Chili con carne findes i mange afskygninger, og kan både laves med hakket oksekød og rigtige oksetern. Denne version er en hurtig og enkel udgave.
Ingredienser:
400 g hakket oksekød (9-12%)
2 store hakkede løg
2 fed hakkede hvidløg
2 dåser bønner uden væde (evt. 1 dåse kidneybønner og 1 dåse baked beans)
1 lille dåse tomatpure
1 rød chilipeber, hakket
1 rød peberfrugt i tern
1 oksebouillontern udrørt i 3 dl. vand
Salt og peber
Tilbehør:
250 g ris (evt. basmati)
Sådan gør du:
Kødet brunes, sammen med chili, løg og hvidløg.
Tilsæt tomatpure og bouillonvand og afdryppede bønner og lad simre i 10 minutter.
Tilsæt peberfrugt og smag til med salt og peber.
Server med ris til og evt. en grøn salat.
Kan også serveres med salat og brød til.
Energifordeling:
Protein: 23,6E%
Kulhydrat: 58,7E%
Fedt: 20,5E%
Tip: Forarbejdede fødevarer er ikke ensbetydende med dårlig kvalitet. Har man en travl hverdag skal man ikke have det dårligt over at anvende eksempelvis frosne grøntsager, da disse er fuldt ud lige så sunde som friske. De sparer tit en for en masse snittearbejde.