Pige

Bedsteforældre, børnefødselsdage og samsovning: Her er årets 10 mest læste artikler om børn

På listen over årets mest læste børneartikler finder du bl.a. de mest upopulære navne til piger, "ærgerlige" tendenser fra børnehaven og konflikter med bedsteforældre. Se her, hvilke artikler læserne klikkede på i 2025.

alt.dk logo

Hvilke artikler klikkede I mest på i 2025, når det gælder børneindhold?

Vi har samlet en liste over de 10 mest læste artikler, så du kan læse – eller genlæse – nogle af de gode historier.

1) Pædagog har et budskab til småbørnsforældre

Når mor eller far kommer farende ind i vuggestuen for at hente barnet, inden de skal ud at handle og lave aftensmad, er det ikke alle børn, der er lige positive. Og her har pædagogen et råd.

2)  ”Føj, hvad er der sket med dig?” spurgte damen 6-årige Elena – svaret gjorde hendes mor stolt

Lille Elena har svær kronisk eksem, som har skabt frustrationer i en stor del af hendes barndom – og så har den forårsaget uønsket opmærksomhed fra andre.

3)  Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

4)  Praktiserende læge har en klar besked til udmattede forældre: ”Er det det her, I vil?”

"Det er ikke min opgave at fortælle folk, hvordan de skal leve deres liv, men det er min opgave at hjælpe dem, når de ikke kan få deres liv til at fungere", skriver praktiserende læge Endre Skjølberg i denne klumme.

5) Her er 9 tegn på, at du er opdraget af en stærk mor

En stærk mor kan vise dig vejen gennem livet. Det er for eksempel ret vidunderligt at tro på sig selv, at turde sige fra og at kunne vise sårbarhed.

6) Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Louise Jeppesen har fået nok af perfekthedskulturen blandt forældre, fordi de voksne forsøger at overgå hinanden til børnefødselsdage og klassearrangementer. Hendes oplevelse er, at der ikke rigtig er noget, der er i børnehøjde mere. Karen Wolf, der underviser på en folkeskole nord for København, nikker genkendende til det billede.

7) 25 råd til dig, der gerne vil være en god bedsteforælder

Steg en ekstra portion frikadeller, skab dine egen traditioner og fortæl dine børn, at de gør det godt. Her er 25 råd fra en bedste til andre bedster derude. 

8) 49 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

Leder du efter et særligt navn til din datter? Pigenavne som Tina, Karin og Janni er gået fuldstændig af mode, når vi skal navngive vores nyfødte. Vi har fundet 49 pigenavne, der slet ikke er populære længere – men som måske bliver det igen

9)  Jeg er ked af, at mine forældre fik mig sent, for nu er de for gamle til at passe mine børn

En læser længes efter, at hendes børn havde haft bedsteforældre, som kunne passe og hygge sig med dem. Hvordan parkerer hun sin sorg over det, som hun føler, børnene går glip af? 

10) Min svigermor vil ikke samsove med min datter, så nu må hun ikke længere overnatte

En læser plejer at samsove med sin datter. Men hvis svigermor skal passe hende, kræver svigermor, at barnebarnet skal kunne sove i tremmeseng.