Pædagog har et budskab til småbørnsforældre: ”Lad være med at gøre dette”

Dette er en kommentar og repræsenterer forfatterens meninger.

Man kan se det på lang afstand. Forældrene, som ikke nåede at komme forbi købmanden for at købe dagens aftensmad, inden daginstitutionen lukker. Hvor angsten og frygten skinner i deres øjne, allerede inden de træder ind ad døren til børnehaven.

Jeg observerer det hele tiden. Afhentningssekvensen, som er frygtelig akavet og fuld af kaos. Og ikke kun for forældrene. Mest for børnene.

De vil gerne videre med deres leg. De er ligeglade med, at klokken er ti minutter i fem, og at daginstitutionen lukker klokken fem. Sveden triller ned ad mors pande. For hun ved, at hvis de ikke er ude af vuggestuen til tiden, er der en relativt stor bøde.

Indendørsskoene sparkes af, huer og jakker smides væk, og lydstyrken er til at tage og føle på (en rockkoncert med et decibelniveau på 125 er ingenting i forhold til en fireåriges ekstreme hyletoner).

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Forhandlingerne

Så hvad gør mor, når Constance nægter at flytte sig og skriger ”JEG VIL IKKE HEEEEEM!!!”? Et udtryk af desperation dukker op i mors øjne, før forhandlingen starter.

Om dagens menu: ”I dag skal vi have laks til aftensmad. Du elsker laks så meget.” ”NEJ!” Constance hader laks i dag. Det samme med fiskepinde, kylling med ris og tomatsuppe. ”Jeg vil have en smoothie!” Ja, hun må godt få en smoothie. ”Og jeg vil have kiks!” ”Okay. Jeg giver dig kiks.” Mor giver Constance sin lillefinger, og pigen tager de resterende fire.

Mor og barn når hen til trappen et minut før klokken slår fem. Constance er faldet lidt til ro, efter løftet om en smoothie og kiks. Så sætter de sig ind i bilen. Det var som pokker. Hun vil ikke sidde på sin plads. Hun vil sidde på forsædet.

"Tænk, at din mand finder sig i det” er en kommentar, som Ingri hører igen og igen

Da Ingri og hendes mand ventede deres andet barn, fandt de på en lidt utraditionel soveløsning.

Så sætter mor foden ned. Bravo!

Hun spænder Constance fast i autostolen efter at have brugt sine veludviklede blæksprutteevner (det ene ben måtte faktisk også arbejde). Så er det afsted til supermarkedet.

En tur i supermarkedet

Constance vil have den lille indkøbsvogn. Mor giver efter, selvom hun ved, hvor hun skal hen. Pigen vil selv lægge varerne i sin indkøbsvogn. Det er bare det, at det ikke kun er middagsingredienser, der lægges i den.

Det blev i øvrigt pandekager efter forhandlingen i børnehaven. I en alder af fire år er Constance allerede ret dygtig til forhandlingsteknikker.

Der bliver taget blåbær fra hylder og kasse, yoghurt med farvede kugler og til sidst, ved kasserne, en eventyrchokolade, en æske med Smølf og et Barbie-blad med kæde og tiara (”så giv dog slip på bladet”). Mor vælger chokoladen og smølfen under højlydte protester.

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

Mor giver efter igen og lægger varerne tilbage i vognen. Det er utroligt, hvor meget ekstra der var i indkøbskurven ud over æg, mælk, mel og blåbærsyltetøj...

Så kommer de hjem, og der bliver vasket hænder i 30 sekunder. Overraskende nok går det godt. Mens mor steger pandekager, kan Constance se på iPad'en, mens hun spiser yoghurt med kugler.

iPad'en får også lov til at ligge ved siden af hende, mens hun spiser sin aftensmad. Og under middagen har hun sin halskæde og tiara på. Det sidste synes jeg egentlig er meget passende. Når du først har fået Barbies kronjuveler, vil du gerne have dem på til både hverdag og fest. Til dessert er der chokolade og smølf. Aftensmaden består af en smoothie og blåbær.

”Gør ikke dette, du vinder aldrig”

At være forælder er et krævende job. Det gælder i øvrigt uanset dine børns alder. Men i dette tilfælde handler det om dit fireårige børnehavebarn Constance.

Du er chaufføren, og du bestemmer rejsens retning. Så derfor: Tag tingene op i fredstid. Der er ingen grund til at tale fornuft med et surmulende barn eller med en desperat og vred forælder. Tal med Constance om hendes oplevelse af indkøbsturen – både hendes og din.

Katrine har det ”pænt stramt” over en besked fra sin søns skole: ”Den slags er noget værre fis”

Katrine Memborgs søn er begyndt i 1. klasse - men det er ikke kun ham, der er kommet på skolebænken. Forskellen er bare, at han er bedre til det. Især når det kommer til de tvungne, sociale fællesskaber.

Hvordan ønsker du, at jeres indkøbstur skal forløbe? Og hvad synes Constance? Gør det klart, hvad du forventer, og at du har tillid til, at hun kan klare det. Samtidig skal du være ydmyg nok til at sluge nogle små kameler. Vælg dine kampe! Lad dig overtale, hvor det ikke koster meget at blive overtalt.

Men – lad være med at gå ind i forhandlinger. Så kommer du ikke ud som sejrherre.

En fireårig kan slå selv den nationale mægler, hvis hun får chancen. En fireårig hverken kan eller skal regere. Bær Constance ud af vuggestuen, selv om det er uden sko og overtøj, hvis hun skriger ”JEG VIL IKKE HJEM!!!” og smider sine ting rundt i garderoben.

Børn tænker som regel bedre om sig selv, hvis det sker. Ellers er der ikke langt til bilen. Og drop den lille indkøbsvogn, når du ved, at projektet går i stå midt i butikken.

Det kan du i øvrigt fortælle den lille butikschef på bagsædet på vej ind i butikken, så hun er forberedt på det, hvis du siger ”nej, der kommer ikke nogen lille indkøbsvogn i dag”. Det gør i øvrigt indkøbsturen for resten af kunderne lidt bedre, når de rækker ud efter deres indkøbskurve efter en trættende arbejdsdag.

Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Der var engang, hvor forældre ikke blandede sig synderligt i deres børns legeaftaler, fritidsaktiviteter eller venskaber – og plejede egne venner, frem for at dyrke de andre forældre i klassen. Sådan er det ikke længere, og det kan være vanskeligt at melde sig ud af det ræs, det sommetider udvikler sig til.

Hvis der opstår tumult i butikken, er det ingen skam at vende om. Gå ud af butikken, tal med Constance (hvis du altså har energi tilbage), og giv hende en chance for at ændre sin kundeadfærd. Hvis det næste forsøg heller ikke virker, skal du bare gå hjem.

Uden pandekageingredienser, slik og kronjuveler. Konsekvens skal anerkende og lære, at handlinger har konsekvenser. Uanset om konsekvensen er positiv eller negativ.

Constance kan plaske rundt i badet, som hun vil. Så får hun lov til at tage sin helt nye yndlingspyjamas på. Hun vil ikke børste tænder. Men det er en kamp, som mor og far kæmper og vinder.

Den ene holder, den anden børster. Præmie? Nada. Man har ikke brug for en præmie for at børste tænder ud over at holde Karius og Baktus på afstand.

Denne artikel blev første gang bragt på Klikk.no.