Udkørt mor og kæreste

Spørgsmål:

Vi har en søn på 10 måneder. Da han var fire måneder, fik han konstateret astmatisk bronkitis, og er røget ind og ud af børneafdelingen. Jeg er så udkørt og har ikke overskud til noget som helst. Min kæreste forstår det bare ikke. Jeg har dårligt lyst til at kysse ham, også fordi jeg ordner alt I hjemmet samtidigt. Allerede fra morgenstunden diskuterer vi, fordi han ikke vil stå op og spise sammen med os og hjælpe mig lidt. Vi diskuterer meget, og det magter jeg ikke længere. Han snakker om barn nummer to, hvilket jeg ikke har overskud til. Håber du kan give nogle gode råd.

Hilsen den udkørte mor.

Læs parterapeutens svar på næste side>>

Svar:

Kære udkørte mor,

Der er ikke noget at sige til, at du er udmattet efter seks måneder i en form for undtagelsestilstand. Under sådanne omstændigheder forsvinder lysten let, og skænderier opstår hyppigere. Naturligvis forekommer tanken om endnu et barn fjern lige nu. Det er vigtigt – også for jeres søn – at I ikke drukner i pligter, men også husker at nyde livet og hinanden. I skal arbejde på jeres interne fordeling af arbejdsopgaver i den udstrækning, det er muligt.

• Invitér din kæreste til en snak, og fortæl ham, at du længes efter at nyde jeres parforhold, men at din træthed kommer i vejen, og at du har brug for hans hjælp.

• Hav en liste parat over opgaver, som du gerne vil have, at din kæreste tager sig af, og som vil være en aflastning for dig.

• Spørg ham, om der er noget, han længes efter, du gør for ham. For det andet tænker jeg, at I skal sætte tid af til at pleje fundamentet for det hele, nemlig parforholdet.

• Fortæl din kæreste, at du godt kan forstå, at han er frustreret over jeres manglende fysiske kontakt, for det er jo rigtigt, at du ofte ikke orker at komme ham i møde på den front.

• Fortæl ham, at du også savner, at I to har det sjovt sammen, og foreslå ham, at I arrangerer en fast pasningsrytme, evt. en gang om måneden, hvor I kan komme lidt ud sammen.

• Fortæl ham, hvad du konkret kunne tænke dig, at I gjorde sammen, og lad også ham komme med forslag til, hvad han kunne tænke sig at lave sammen med dig. Husk, at forandring tager tid, så vær tålmodig med dig selv og din kæreste. Det fortjener både I og den lille.

De bedste hilsner Anette Buur Bangsgaard