Vaccination

Fra barnet er tre måneder, til det er 12 år, tilbydes en række vaccinationer mod sygdomme, som kan være alvorlige.

De første måneder efter fødslen er spædbarnet beskyttet mod en række sygdomme, fordi det har antistoffer fra moren i sig. Og så længe barnet ammes, får det stadig del i morens immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vaccinationer:

3 måneder: Di-Te-Pol-ki-HiB 1. og Pn

5 måneder: Di-Te-Pol-ki-HiB 2. og Pn

12 måneder: Di-Te-Pol-ki-HiB 3. og Pn 15 måneder: MFr 1.

4 år: MFr 2.

5 år: Di-Te-ki-Pol 4.

12 år: MFr 2. (Hvis ikke fået to MFr tidligere)

Vaccinationerne kan have bivirkninger, men som regel begrænser det sig til lidt irritation. Alvorlige bivirkninger ses uhyre sjældent. Barnet må ikke være sløjt inden vaccinationen.

Det er op til jer selv at holde styr på, hvornår barnet skal vaccineres, og bestille tid hos lægen.

Faktaboks

Har du yderligere spørgsmål vedrørende din babys trivsel, så spørg sundhedsplejerske og brevkasse ekspert Dorte Fischer her.