ACNE ACNE PAPER

Hos det svenske modehus Acne har man siden 2006 udgivet Acne Paper hvert halve år. Omdrejningspunktet for hvert magasin er et tidløst tema, der påvirker dem, der arbejder i det kreative felt uafhængig af alder, kulturel baggrund eller social status, siger chefredaktøren Thomas Persson. Fx er kroppen tema for ‘The Body’-issue, som er på gaden nu.

Ifølge ham forsøger Acne Paper at skabe et eklektisk og sammenhængende blad, der med et miks af portrætter, mode- og kunstfotografi, dybdeborende interviews, memoirer og prosa forener det kunstneriske udtryk på tværs af alder. Samtidig er bladet en hyldest til forgange tiders højdepunkter, populærkultur og glam i et intelligent og nærværende miks, der vægter personlighed, originalitet og stil. – Når man tænker på kroppen som tema, som vi har gjort i det seneste nummer, åbner der sig en hel verden af associationer. Fra en stræben efter fysisk skønhed til filosofiske metaforer og spirituelle ideer. Fra det mytologiske til det guddommelige, fra det forstyrrende til det makabre.

–Hvad der umiddelbart kan virke som noget begrænset, er i virkeligheden et uendeligt kanvas. Og i stedet for at prøve at male et komplet billede har vi valgt at vise bestemte kunstnere, der på helt forskellig vis har brugt kroppen som udgangspunkt til at fortælle andre historier – historien om at være i live, siger Thomas Persson.

Acne Paper,  Acne Publishing, 98 kr. i de fleste Acne butikker. Udkommer to gange årligt.

RÜTZOU THE CHRONICLE

The Chronicle. Bare navnet antyder, at det er noget særligt. Og dykker manned i magasinet, som er modevirksomheden Rützous forsøg på at viseomverdenen, at det har andet på sinde end ‘bare tøj’, bliver man nærmestblæst omkuld. Visuelt, æstetisk og sprogligt.

The Chronicles tredje udgivelse ‘Flow to Dust’ er nu på gaden, og det er med modehusets egne ord et ydmygt bidrag fra Rützou til andre kreative. Manden bag magasinet er arkitekten og designeren Peter Bundgaard, som også er Rützous brand- og identitetsansvarlige. Og ifølge ham er målet at komme bag om alt det, der inspirerer:

–Med The Chronicle viser Rützou nogle af de mere procesorienteredesider af kreativt og kunstnerisk arbejde. Vi er interesserede i, hvad dermotiverer bl.a. kunstnere, designere og fotografer til at vælge et liv medet kreativt afsæt. Hvad driver dem? Hvor og hvordan arbejder de? Og detgør vi fx ved at sætte fokus på deres mellemregninger snarere end de færdige resultater, siger Peter Bundgaard og forklarer, at The Chronicleer skabt af lyst og tilfredsstiller et behov hos Rützou for at være i dialogmed mennesker, der inspirerer. For gennem magasinet kan man kommunikeretanker og interesser, som ikke er mulige gennem Rützous merekommercielle aktiviteter.

–The Chronicle er et værktøj, som vi betegner som ‘slow branding’ i forholdtil Rützou. Magasinet giver os også mulighed for at fortælle en anden historie om vores egen motivation og inspirations-områder. Og vi vil gerne uddybe og perspektivere nogle af de tanker, der også ligger til grund for Susanne Rützous tilgang til mode og beklædning.Vise, at interessen for mode og kvinders identitet er reel og forankret i enbredere interesse i kultur, samfund og kunst.

–Den nyeste udgivelse, ‘Flow to Dust’, handler om det cykliske aspekt ilivet. En banal accept af, at ting opstår og forgår, og at den proces er en forudsætningfor vores tilgang til tilværelsen. I dette nummer har vi bl.a. bidragfra Anish Kapoors værksted og af Sophie Fiennes (søster til Ralph og JosephFiennes). Hun er en dygtig dokumentarist, der har lavet en fantastiskfilm om Anselm Kiefer, Ben & Sebastian, Showstudio og Nick Knight m.m.

The Chronicle, Pineapple Media, 75 kr. hos Rützou, Storm og på www.magcafe.co.uk. Udkommer to gange årligt.

RIKA RIKA MAGAZINE

Ulrika Lundgren er kvinden bag det succesfulde hollandske modehus Rika. Og for hende er Rika Magazine et personligt talerør og et sted, hvor hun kan vise alt det, hun har lyst til – lige fra design, stil, kunst, musik og til gode historier. Og magasinet er fyldt med både ting og mennesker, der inspirerer. Fx kvinder med en stærk personlighed, som tør føre deres drømme ud i livet. Yoko Ono, Milla Jovovich, Liberty Ross og Lily Cole har bl.a. optrådt i bladet.

–Vi har friheden til at gøre og fortælle, hvad vi vil. For det meste er magasinet bygget op omkring et tema, som fx ‘Birds of Paradise’ i det nummer, der er på gaden nu. Her er inspirationen bl.a. kunstneren Salvador Dalis univers, som vi så bygger videre på. Men generelt er bladet et sammensurium af stemninger, venskaber, fester og musikere. Blandt de involverede er fx Helena Christensen, Liv Tyler, Maison Michel, Chanel Paris, Sean Lennon og Mark Ronson, siger Ulrika Lundgren og tilføjer, at hun tror, at de bidrager til bladet, fordi de kan lide den kunstneriske og intuitive måde, som magasinet bliver til på.

–Nogle gange rækker vi ud efter folk, som vi har lyst til at arbejde sammen med. Andre gange er det dem, der kommer til os med noget, som vi rigtig godt kan lide. På den måde er bladet en rejse, hvor vi hele tiden lærer noget nyt.

Rika Magazine, Rika International, 90 kr. hos Nué Copenhagen, www.nuecph.com. Udkommer to gange årligt.