Lunt efterår: strik et slag

Lunt efterår: Strik et slag

Find strikkepindene frem, og gå den kolde tid i møde med glade tanker om alle de kreative sysler, der venter i de mørke vintermåneder. Du kan f.eks. starte med dette skønne slag...

GRØNT SLAG

Garn: Anny Blatt Angora Super, 3 ngl mentolgrøn (fv 642) og 1 ngl grå (fv 889) fra Strikkeboden, tlf. 33 11 91 10.

Kvalitet: 70 % angora/30 % uld. 25 g = ca. 106 meter.

Tilbehør: 1 m askegrå lædersnor fra Skindhuset, tlf. 33 13 88 31. 1 stk. grøn pompon fra Handler, tlf. 33 32 23 12. Eller hjemmelavet.

Pinde: nr. 4 og 8.

Hæklenål: nr. 5.

Strikkefasthed: 16 m og 14 p i ret på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Slå 48 m op på p nr. 4 med grøn. Strik ret og indsæt samtidig 8 mærketråde således: Strik 3 r, indsæt en mærketråd, * 6 r, indsæt en mærketråd *. Gentag fra * til * 6 gange mere, 3 r. Strik nu udtagninger ved alle mærketrådene ved at strikke den efterfølgende m 2 gange (= 56 m på p). Fortsæt med udtagningerne på hver 2. p 12 gange i alt (= 152 m på p). Skift til grå og strik 2 p ret. Skift til grøn og p nr. 8. Strik påfuglemønster, bemærk; der strikkes ingen udtagninger i dette mønster, og på alle p strikkes de 4 første og de 4 sidste m ret.

Påfuglemønster:

1. p: Ret.

2. p: Vrang.

3. p:* (2 r sm) 3 gange, (1 r, slå om) 6 gange, (2 r dr sm) 3 gange *. Gentag fra * til * 7 gange mere.

4. p: Ret.

Gentag p 1-4, indtil arb måler ca. 21 cm eller 32 p. Slut med mønsterets 1. p. Luk løst af på næste p.

Muslingekant: Med hæklenål nr. 5 hækles en muslingekant foroven med grøn således: Stik nålen ned i 1. m og hækl 3 lm. I samme m hækles 2 stgm, * spring 3 m over, 1 fm i næste m, spring 3 m over, 6 stgm i næste m *. Gentag fra * til * rækken hen, og hæft ende. Flet lædersnoren ind i forkanterne fra den grå rille og op, som når man sætter snørebånd i sko. Bind en sløjfe og bind samtidig pomponen med. Hæft alle ender og pres forsigtigt med et dampstrygejern.