Kærligheden til dansk design fra 1950'erne får frit spil i Malene Breunigs hjem

Mens klassekammerater brugte deres konfirmationspenge på stereoanlæg, valgte Malene Breunig i stedet at købe Wegners Y-stol.

– Og det gik jeg sådan lidt stille med, fortæller hun og læner sig tilbage i spisebordstolen. Det er dog ikke en Y-stol. Den har hun haft stående omkring bordet, men den er for længst blevet erstattet af Mogens Kochs foldestol. Malene Breunig holder nemlig så meget af dansk og nordisk design – især fra midten af 1900-tallet — at hun ofte sælger ud af sine klassikere for at kunne købe nogle andre.

Det med at gå stille med sin passion for møbelklassikerne, gør hun ikke længere, for i dag er hun lektor i litteratur- og kulturhistorie og har blandt andet undervist i designhistoriske emner. Ikke desto mindre synes hun ofte, at hun skal undskylde sin designinteresse lidt, fordi den af mange opfattes som snobberi, sippet eller konventionel. Men de mange møbelklassikere har intet med snobberi at gøre. Det er det gode håndværk og historien bag, der interesserer hende.

I hendes jyske barndomsby var der ikke mange, der havde Arne Jacobsen, Børge Mogensen eller Poul Kjærholm. Heller ikke hendes eget barndomshjem var spor designeragtigt, så hun ved ikke helt, hvor interessen stammer fra.

– Jeg blev tidligt meget visuelt bevidst om de fysiske rammer, der omgiver mig. Og bevidst om, hvordan mine klassekammerater boede. De hjem, jeg syntes, var mest hyggelige, var dem, der var indrettet med designklassikere, så på den led blev jeg nok sporet ind på det område, som senere er blevet mit levebrød, fortæller hun.

I de seneste 14 år har Malene og hendes amerikanske mand Steven boet i en villa i Odense fra 1930‘erne. Huset var et dødsbo og havde stået tomt et stykke tid før salget og var forfaldet en del. Det var ikke blevet modernisereret i en menneskealder, så de første mange år lavede hun og Steven løbende renoveringer, men var lidt tilbageholdende med at ændre på planløsningen, der blandt andet betød et meget lille køkken og mange små rum.

– Der var sådan et dogme i tiden med, at man af respekt for arkitekten og huset endelig ikke måtte pille ved det originale. Men for fire år siden måtte vi bare erkende, at huset ikke passede til et moderne familieliv. Vi lavede derefter en omfattende renovering, der indebar et nyt køkken, nyt badeværelse, udnyttelse af loftetagen, flere væltede vægge og en masse indbyggede, snedkererede skabe.

Det nye køkken er en af de få ting i huset, der ikke kan kaldes for en møbelklassiker, men fordi det er håndlavet af snedkere og designet til rummet af en indretningsarkitekt, går det fint i tråd med de mange designklassikere. Malene kan dog indimellem godt være nervøs for, om den rolige og gennemførte indretning kan komme til at ligne en udstilling:

– Når jeg har valgt kun at omgive mig med skind, uld, keramik, sten og træ, ligger der også et fravalg af for eksempel stål, gummi og plastik. Det betyder en begrænsning i indretningsmulighederne. Men hvorfor begynde at male væggene i stærke farver, tapetsere eller få en veloursofa, når vi bare elsker den her stil? Der er ingen grund til at skeje ud og gå med på indretningsbølger, hvis du ikke føler trang til det. Livet er for kort til møbler, du ikke er rigtig glad for.