Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Jacqueline Fluri Sød stribet heldragt til Baby Born dukken.

Strikket heldragt i striber til babydukke

Denne smukke heldragt til dukken er oplagt at strikke i garnrester.

Heldragt i striber til babydukke

Dukke: 43 cm.

Garn: Pernilla, 1 ngl i hver af farverne gul (fv 825), grå/blå (fv 819) og en sennep (fv 827) fra Filcolana.

Kvalitet: 100% uld. 50 g = 175 m. Pinde: nr. 3 og 3½.

Strikkefasthed: 24 m på p nr. 3½ = 10 cm. Tilbehør: 4 små knapper eller perler.

Stribemønster: *8 p gul i glat, 4 p grå/blå i glat, 4 p sennep i ret, 4 p gråblå i glat*, gent fra * til * hele arb igennem.

Bukseben: Slå 37 m op på p nr. 3 med sennep, og strik 3 p r. Skift til p nr. 3½, og fortsæt i stribemønster.

Samtidig når arb måler 3 cm tages 1 m ud i hver side af arb således: Strik 2 r, strik lænken mellem 2. og 3. m dr r (= udt), strik, til der er 2 m tilbage, strik lænken mellem 3. sidste og 2. sidste m dr r (= udt). Gent udt på hver 6. p endnu 2 gange til 43 m, herefter på hver 4. p til 47 m. Strik lige op, til arb måler 11 cm. Lad arb hvile. Strik et bukseben magen til.

Samling af bukseben: Slå 2 m op, strik det ene bukseben, slå 4 m op med vikleopslag, strik det andet ben, og slå 2 m op med vikleopslag = 102 m. Nye mål tages herfra. Strik 16 p lige op fra samlingen. På de næste 2 p lukkes for 2 m i hver side til forkanter. Fortsæt lige op, til arb måler ca. 12 cm fra samlingen, slut med 3 p grå/blå. På næste vr p med grå/blå lukkes til ærmegab således: Strik 22 m, luk 5 m af, strik, til der er 44 m efter de aflukkede m, luk de næste 5 m af, og strik de sidste m. Lad arb hvile.

LÆS OGSÅ: Kjole med kyse til Build-a-Bear og Baby Born

Strikket heldragt i striber til babydukken

Ærme: Slå 34 m op på p nr. 3 med gul. Strik 3 p r. Skift til p nr. 3½. Strik striber således: 4 p blå/grå i glat, 4 p ret i sennep, 4 p gråblå i glat, 8 p gul i glat, 4 p grå/blå i glat, 4 p ret i sennep, 2 p grå/blå i glat. Samtidig tages ud i hver side af arb 2 m inde på 10. p. Gent udt endnu engang efter 10 p til 38 m. Strik striber færdig. På de næste 2 p lukkes til ærmegab i hver side af arb for 3 m. Lad arb hvile. Strik et ærme mere.

Bærestykke: Fortsæt med stribemønstret, og saml alle dele på en p, strik højre forstykke, ærme, ryggen, ærme og venstre forstykke, samtidig med at de 2 m som støder op mod hinanden i alle 4 overgange strikkes sm til 1 m = 148 m. Marker de 4 m i alle 4 overgange (= midten af raglansømmene). Strik vr tilbage. På næste r p tages ind til raglan omkring alle 4 markeringer således: Strik, til 2 m før markering, 2 r dr sm, 1 r (= markering), 2 r sm. Strik vr tilbage. Gent disse 2 p 3 gange i alt. Fortsæt med raglanindt således: Strik, til 3 m før markering, 3 r dr sm, 1 r (= markering), 3 r sm. Strik vr tilbage. Gent disse 2 p 5 gange = 44 m. Skift til p nr. 3, og gul. Strik 4 p r. Luk af i r fra r-s, men bryd ikke garnet. Fortsæt med at samle m op ned langs venstre forkant. Saml ca. 3 m for 4 p, i alt 39 m, og slut af med at slå 1 m op med vikleopslag = 40 m. Strik 3 p r. Luk af i r fra r-s.

LÆS OGSÅ: Natkjole til Baby Born

Højre forkant: Slå 1 m op med gul. Fortsæt med at samle 39 m op lang højre forkant. Strik 1 p ret. På næste p strikkes knaphuller således: Strik 9 r, *2 r sm, sl o, 7 r, gent fra * til * 3 gange, 2 r sm, sl o, og 2 r. Strik 1 p r. Luk af i r fra r-s.

Montering: Hæft alle enderne. Sy ærmesømmene sammen. Sy ærmehullerne. Sy sammen midt for, fra aflukning til forkanter og ned. Sy benenes indersømme. Sy venstre forkant fast i bunden. Læg højre forkant oven på og sy fast i bunden. Damp arb forsigtigt igennem. Sy knapper fast på venstre forkant ud for knaphullerne.

Hendes Verden nr. 31/2018

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Strikkeopskrifter