Forældre

Sådan er de forskellige stjernetegn som forældre

Astrolog Caritas Fischer forklarer her, hvordan de forskellige stjernetegn er som forældre. Kan du genkende dig selv eller dine forældre?

Vædder (21. marts - 20. april)

GettyImages-1071497128.jpg

Vædderen som forælder er sjældent kunstig på nogen måde. Dine børn vil altid kunne mærke dig, hvilket giver et åbent og meget ligeværdigt barn-forældre forhold. Fordi vædderen sjældent kan undgå at give udtryk for sine følelser – både de gode og dårlige – så kan barnet i nogle tilfælde mærke, at de må være ”den voksne”. På den anden side lærer vædderen sit barn at respektere dets egne følelser og instinkter og altid se livets muligheder med optimisme.

Tyr (21. april – 21. maj)

GettyImages-1071502412.jpg

Tyrens børn vil opleve, at deres fysiske behov altid er stillet, og at de er omgivet af skønhed og kvalitet – og masser af god mad! Du elsker at hygge om dit barn og er meget fysisk kærlig. Nogle gange kan en tyre- forælder dog blive lidt for optaget af, at omgivelserne hele tiden skal vedligeholdes og forbedres, mens dine børn måske godt kunne bruge lidt mere følelsesmæssig opmærksomhed.

Tvilling (22. maj – 21. juni)

GettyImages-1058667170.jpg

Tvillingen er en dynamisk forælder, og du forstår altid at underholde dit barn. Tvillingens børn er derfor tit tidligt gode til at snakke og skrive og har humoristisk sans. Du skaber gerne et sprudlende miljø omkring hjemmet, hvor man kender naboerne og tit får besøg. Der sker altid noget, og barnet føler sig tryg i sit nærmiljø. 

Pas på, at du ikke har alt for travlt med for mange events, venner og sociale medier, der skal opdateres.

Krebs (22. juni – 22. juli)

GettyImages-1058135332.jpg

Krebsen er den arketypiske forælder, som identificerer sig stærkt med sin familie. Du involverer ofte hele familien – tanter, onkler, fætre, kusiner – i dine børns opvækst, og det giver dine børn en solid fornemmelse af tilhørsforhold og arv. Krebsen elsker også at skabe masser af familietraditioner omkring alle højtider. Det er dog også det tegn, som har størst udfordring ved at slippe sine børn, når de bliver voksne, så husk at give dine børn plads til at være dem selv.

Løve (23. juli – 23. august)

GettyImages-1002465746.jpg

Løven er et stort legebarn, der falder meget naturligt ind i forældrerollen. De fleste løver bibeholder barndommens fantasi og kreativitet hele livet, så du kan møde dine børn fuldstændigt i øjenhøjde. 

Løveforældre kan have høje ambitioner for deres børn, og nogle gange kan det virke som om, at barnet må præstere noget for sine forældres skyld. Hvis du kan separere dine egne behov fra barnets, vil du oftest en både farverig og sjov forælder.

Jomfru (24. august – 23. september)

GettyImages-1060396138.jpg

Der er altid rent hjemme hos jomfruen! Du passer godt på dine børn ved at sørge for, at de lever i sunde, smukke og harmoniske omgivelser. Jomfruer er ofte interesserede i ernæring og er gode til at lave lækker mad. 

Hvis jomfruen ikke er forsigtig, kan den dog blive ret kritisk overfor sine børn, hvilket kan give børnene lyst til at rode i ren trodsighed! På den anden side vil dine børn nyde godt af din sunde fornuft og praktiske intelligens, som vil ruste dem til virkelig at forstå den verden, de vokser op i.

 

Vægt (24. september – 23. oktober)

GettyImages-1058616196.jpg

Vægten elsker skønhed og luksus, og det kan ses på dit barn, som altid er velklædt og velfriseret. Vægte-forælderen forsøger oftest at undgå konflikt, hvilket kan gøre, at den tit lader barnet få, hvad de vil have!

Vægte holder af litteratur og kunst, og det vil derfor være naturligt for dem at introducere deres barn til denne verden helt fra starten. Dette er den forælder, der har deres baby med på kunstmuseum, til teaterforestillinger og koncerter. Dine børn lærer hurtigt at være venlige overfor andre, men husk at hjælpe dem med også at dele de mindre pæne følelser.

Skorpion (24. oktober – 22. november)

GettyImages-1003542284.jpg

Skorpionen dykker ned i forældre- rollen med intensitet og går metodisk til værks med at undersøge pædagogik og opdragelsesmetoder. Du er meget opmærksomme på dine børns mentale og følelsesmæssige velvære, og kan til tider opføre dig som børnenes egen personlige terapeut. 

Skorpionens børn vil nyde godt af at kunne snakke om alting, især det, der er svært og smertefuldt. Fordi skorpionen har tendens til at forvente det værste, kan du dog være overbeskyttende og vil have gavn af at slippe bekymringerne og bare nyde de små øjeblikke med ungerne.

Skytte (23. november – 21. december)

GettyImages-1056124182.jpg

Skytten elsker livet og deler sin optimisme med sit barn. Skytte-forældre tager gerne deres barn ud af skolen en måned, hvis de får mulighed for at rejse. 

Barnet af en skytteforælder lærer mindst ligeså meget gennem de oplevelser, som deres forældre deler med dem. Mens skytten deler sin brede viden frit med sit barn, kan den mangle en mere pædagogisk indgangsvinkel og glemme, at barnet ikke behøver at vide alting om dig!

Stenbuk (22. december – 20. januar)

GettyImages-1059924480.jpg

Stenbukken giver sit barn stabile, trygge rammer at vokse op i. Du er god til at skabe disciplin i hverdagen og forventer, at sengetid, bad og aftensmad sker fast på de samme tidspunkter. 

Meget af din fantastiske arbejdsmoral og sunde fornuft giver du videre til dine børn, som føler sig velrustede til voksenlivet.Stenbukken hjælper altid sine børn med lektier og køber gerne mere legetøj, hvis det er lærerigt. 

Nogle gange kan stenbukken dog have gavn af at glemme læring og ansvar lidt, så husk også bare at have det sjovt med dine børn.

Vandmand (21. januar – 18. februar)

GettyImages-1060387110.jpg

Vandmanden er den klassiske hippie-forældre, som gør alting på sin egen måde. Det er vigtigt for dig, at dit barn vokser op i et socialt miljø med diversitet og åbensindethed. Vandmanden deler gerne forældreopgaven med venner og naboer, fordi du værdsætter, at dit barn får tidlig indsigt i forskellige menneskers livsstil. 

Du har stærke principper, som undertiden kan være svære for barnet at indrette sig under – fordi de også nogle gange gerne vil føle sig helt almindelige!

På den anden side er du en forælder, der giver sit barn et stærkt grundlag for at møde verden med selvstændighed, originalitet og næstekærlighed.

Fisk (19. februar – 20. marts)

GettyImages-1056539164.jpg

Fisken værdsætter kreativitet over orden! Du er en forælder, der altid er med på den værste: Om børnene har lyst til at male prinsesser på loftet eller lave en kage af løg, bakker du op om deres unikke idéer. Du opdrager dine børn til at værdsætte kunst og alternative måder at se verden på, og det afspejles også i dit hjem. 

Fisken lærer sine børn at møde andre mennesker med gavmildhed og omsorg. Nogle gange kan børnene dog mangle faste rammer og disciplin i hjemmet, og de kan i nogle tilfælde få lyst til at være meget ”ordentlige” senere i livet som modreaktion. Og det er ok!

Astrolog Caritas Fischer

  • Caritas Fischer er en anden-generations-astrolog, som bor og arbejder i København.
  • Caritas udbyder personlige sessioner, hvor hun læser klientens fødselshoroskop med henblik på at give dem tiltro til dem selv, deres evner og potentialer.

Læs mere om Caritas på hendes hjemmeside.