Mand i ternet skjorte spiller guitar ved bordet, mens en anden mand ser til i baggrunden.
Malte Ebert i "Alle elsker Rasmus"

Malte Ebert trækker i land: Jeg kan ikke stå inde for det

Nu trækker sangeren også hittet tilbage, som udkom i forbindelse med serien.

logo herognu HER&NU HN

I forbindelse med "Alle elsker Rasmus" udgav Malte Ebert, som også medvirkede i serien og fupnummeret, sangen "En ild der altid brænder".

Efter den seneste uges shitstorm har Malte Ebert dog besluttet sig for, at sangen, som også er en del af programmet, skal trækkes tilbage fra alle streamingtjenester.

Artiklen fortsætter efter videoen:

– Jeg skulle aldrig have udgivet sangen, som indgår i "Alle elsker Rasmus". Jeg er ked af min medvirken i programmet, og det er mit ansvar, skriver Malte Ebert på Instagram og fortsætter:

–  Sangen er oprindelig skrevet til min forlovede og ikke til serien. Den har derfor personlig betydning for mig. Men det ændrer ikke på, at den nu er forbundet med et program, jeg ikke kan stå inde for. 

Sangeren tilføjer, at han godt ved, han ikke kan ændre på sin medvirken eller på, at sangen blev en del af programmet.

– Men jeg kan tage ansvar for, hvad jeg gør herfra. Derfor trækker jeg sangen sangen tilbage. Jeg har selvfølgelig skrevet til Rasmus privat og sagt undskyld for min medvirken.

Se hele opslaget herunder: