Fire personer står på skibsdæk foran tågede fjelde og vand
Kong Frederik, prinsesse Josephine, prins Vincent og dronning Mary

Kongeparret sender særlig hilsen til Grønland

På denne særlige dag sender kongeparret en hilsen til Grønland. 

logo herognu HER&NU HN

I dag den 21. juni er det Grønlands nationaldag. Det er dagen for grønlandsk national identitet. Dagen blev indført af det tidligere Hjemmestyre i 1985, og det var på denne dato, at Grønland i 2009 fik selvstyre. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Derudover er den 21. juni årets længste dag, dvs. sommersolhverv.

I den forbindelse sender kongefamilien en særlig hilsen til Grønland. 

– Vi sender de hjerteligste lykønskninger til det grønlandske folk i anledning af nationaldagen. Dagen falder traditionen tro på årets længste dag, og vi håber, at de lyse timer bliver en smuk og festlig ramme for de mange fejringer i og uden for Grønland, skriver kongeparret på Instagram.

På Instagram deler de billeder, der er taget ombord på Kongeskibet Dannebrog under indsejlingen til Sisimiut den 2. juli 2024 i forbindelse med Kongefamiliens besøg i Grønland.

Se også billedet herunder: 

Fire personer står på skibsdæk foran tågede fjelde og vand
Kong Frederik, prinsesse Josephine, prins Vincent og dronning Mary