Spicy kyllingelår med edamamebønner og broccoli
SPONSORERET indhold

Airfry: Spicy kyllingelår med edamamebønner og broccoli

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det har aldrig været nemmere at lave gyldne og sprøde kyllingelår. Med Michelle Kristensens kogebog får du en hel masse lækre opskrifter, som du kan tilberede i din airfryer. Her er en opskrift på at tilberede kylling i airfryer.

Af: Michelle Kristensen
28. dec. 2023 | Opskrift | ALT.dk
2 | Total: 40 min | Arbejdstid: 15 min

Ingredienser

Kyllingelår

  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • ½-1 tsk stødt chili (kan udelades)
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • 1 drys peber
  • 4 kyllingelår
  • ½ spsk sesamfrø

Tilbehør

  • 100 g frosne, pillede edamamebønner
  • 1 broccoli (400 g)
  • 1½ spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • Peber

Sådan gør du

Sådan gør du

Når du skal lave kyllingelår i airfryer, skal du lægge ud med at tænde airfryeren på en temperatur på 160 grader. 

Rør olie sammen med krydderier: Paprika, salt, chili, hvidløgspulver og friskkværnet peber og pensl kyllingelårene med din marinade. Drys de marinerede kyllingelår med sesamfrø.

Læg kyllingelårene i airfryerkurven og tilbered din kylling med marinade i airfryeren i 25-28 minutter, til de er gyldne og med sprødt skind. Vend dine kyllingelår halvvejs under tilberedningen. Måske skal de have lidt længere eller kortere tilberedningstid, så du må holde øje undervejs, til dine kyllingelår når den sprødhed, du ønsker.

Mens du har dine kyllingelår i airfryer, kan du forberede grøntsagerne. Kom de frosne edamamebønner op i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i 5 minutter og hæld så vandet fra. Skær broccolien ud i mundrette buketter. Kom lidt olie i en skål og rør knust hvidløg og saltet i. Vend så broccoli og edamamebønnerne i marinaden.

Når der er cirka 15 minutter tilbage af kyllingelårenes tilberedningstid, lægger du grøntsagsblandingen på airfryer-risten og sætter den ind over kyllingelårene i din airfryer-ovn. Tilbered grøntsagerne i 10-15 minutter. Rør rundt i dem 1-2 gange undervejs. 

Spis lårene fra kyllingen sammen med grøntsagsblandingen.