Flæskesteg
SPONSORERET indhold

Flæskesteg med sprød svær i airfryer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Der er sprød svær-garanti, når du tilbereder en flæskesteg i airfryeren. Det er virkelig en god idé med et stegetermometer, da en flæskesteg kommer i mange former. Få Britt Andersens opskrift fra hendes populære bog ’Airfryer-grundbogen’ her.

Af: Britt Andersen Foto: Jens Peter Engedal
10. jan. 2024 | Opskrift
4-6 | Total: en time, 30 min | Arbejdstid: 15 min

Ingredienser

  • 1,6 kg svinekam med spæk uden ben
  • Groft salt

Sådan gør du

Rids sværen helt igennem fedtlaget, men ikke ned i kødet.

Gnid groft salt godt ned mellem alle sværene.

Læg stegen i airfryeren, så den ligger vandret. Så er du sikker på, at den bliver ensartet stegt på overfladen. Læg evt. et stykke stanniol eller lidt rodfrugter under stegen, så den har noget at balancere på.

Hvis du gerne vil have lidt væde til at lave sauce af, kan du hælde lidt vand i bunden af selve airfryeren, evt. med laurbærblade, skiver af gulerod og timian i - 2-3 dl burde være nok vand i bunden.

Indstil airfryeren på 180 grader, og giv stegen ca. 50-60 minutter. Skru op til 200 grader, og giv den 15 minutter mere, indtil sværen er sprød.

Tiden og tilberedningen afhænger meget af, om flæskestegen er høj eller flad og stegens størrelse. Jeg anbefaler, at du vælger en steg, som ikke er for høj, da den trækker sig sammen under tilberedning. Stik gerne et stegetermometer i kødet og tjek kernetemperaturen, så stegen ikke bliver for tør.

Kernetemperaturen skal være 62 grader før hviletid. Hvis sværen ikke er blevet sprød, når stegen har opnået den rigtige kernetemperatur, kan du skære den af stegen og lægge den i airfryeren. Giv den ekstra tid ved 200 grader, mens stegen hviler.

Tag stegen ud og lad den hvile utildækket i mindst 20 minutter inden udskæring.

Hvis du vil lave sovs til, så tilbered den af væden fra stegen, imens stegen hviler. Server eventuelt flæskestegen med brunede kartofler, der kan tilberedes, imens stegen hviler.

Hvis du har brug for en dejlig opskrift på brunede kartofler, så klik her. Det er en af vores lækre opskrifter på alt.dk, hvor vi beskriver, hvordan du nemt laver de skønne karameliserede rodfrugter - UDEN at de brænder på.