10 absolutte musthaves til efterår og vinter
10. Shift-kjolen
Du får garanteret fuld valuta for pengene, når du investerer i kjolen, der som navnet antyder let skifter look afhængigt af tilbehøret.
Kjole, Ganni, 1.199 kr.
Fra mininederdelen til maxifrakken: Det bedste ved vores 10 absolutte vinterfavoritter er, at de er alsidige nok til at kunne redde dit look, både når du skal på job og café i hverdagen - og du giver den gas i weekenden.
1. Silkeskjorten
Stribet, prikket eller ensfarvet - uanset hvilken farve du vælger, er den klassiske silkeskjorte et hit denne sæson og holder, som altid, hvad den lover, nemlig at give dit look et eksklusivt strejf.
Skjorte, Closed, 1.299 kr.
2. Læderbukserne
Læderbukser er altid moderne, og selvom de nu også fås i løsere versioner, kommer du længst med et par stramme - de kan nemlig bruges til alt fra skovmandsskjorter til store striktrøjer og fine bluser.
Læderbukser, Samsøe & Samsøe, 3.500 kr.
3. Peplumtoppen
Toppen med det lille skørt i taljen gør dig superchik og feminin i hvilket som helst par bukser - og snyder dig til den hotte timeglasfigur.
Top, Part Two, 599 kr.
4. Jumbosweateren
Den skal være ekstra stor og helst ligne en, du har fundet i kærestens klædeskab. Ensfarvet, mønstret eller kabelstrikket - jumbosweateren er vinterens luneste megahit!
Striktrøje, Second Day, 1.499 kr.
5. Maxifrakken
Som snydt ud af 80'erne er den store, bløde frakke tilbage som det maskuline og feminine bud på årets varmeste vinterinvestering.
Frakke, Designers Remix, 2.999 kr.
6. Mininederdelen
Har du gode ben, er det et must at investere i sæsonens mininederdel med en snert af strutskørt - og naturligvis et par lækre strømpebukser.
Nederdel, Filippa K, 800 kr.
7. Herreblazeren
Ligesom frakken og sweateren er blazeren også vokset i størrelse denne sæson - oversize er i det hele taget en hot tendens lige nu.
Blazer, Kokoon, 2.400 kr.
8. Blondetoppen
Den er romantisk, glamourøs og klassisk - en ultrafeminin overdel, du kan bruge i rigtig mange forskellige sammensætninger.
Top, Second Female, 299 kr.
9. Pilotjakken
Den sporty pilotjakke er blevet en klassiker. Brug den som overgangsjakke og som et lunere alternativ til cardiganen, når det bliver rigtig vinter.
Jakke, Baum und Pferdgarten, 1.999 kr.