Smuk hud

10 genveje til lækker hud

Fugtcremer, gode renserutiner og tilstrækkelig med søvn er ikke altid nok i kampen for at få en strålende frisk hud. Her er 10 nemme genveje, som får din hud i topform på ingen tid.

1. Start med en peeling

Trist teint skyldes ofte døde hudceller, der ikke er blevet afstødt. En ugentlig peeling eller to holder din hud fin og frisk i overfladen, ligesom det også holder urenheder fra at udvikle sig til regulære bumser.


Facial Glow Radiance Peel, 50 ml. Elemental Herbology, 449 kr.

2. Giv huden olie

En tørolie er særligt effektiv til tør, trist hud, fordi den øjeblikkeligt opsuges uden at efterlade fedtede spor. Et par dråber olie under din dagcreme, eller brugt alene om natten, bringer fugtbalancen tilbage, så din hud ser frisk og smidig ud igen. Har du fået lidt sol på kroppen er en variant med guldshimmer rigtig smuk på skuldre, dekolleté og ben.


Huile Prodigieuse, 100 ml., Nuxe. 275 kr.3. Kend din BB-creme

Den nyeste skønhedshype er BB-cremen. Blemish Balm'en blev oprindeligt opfundet i Tyskland til at dulme irritationer efter hudbehandlinger. I dag har den udviklet sig til en multicreme, der fungerer som både fugtcreme, makeup primer og en let foundation med solfaktor.


A Perfect World BB Cream SPF 15, 50 ml.. Origins, 310 kr.

4.Kast lys over skyggerne

Løft dine træk og se friskere ud med lidt high-lighter på de rette steder. Læg lys under brynet, i inderste øjenkrog, på det øverste sted på kindbenet, langs næseryggen og på amorbuen. Det gør underværker!


Eye-Illuminating Duo, Youngblood, 245 kr.5. Bliv bedste ven med din concealer

Uundværligt redskab når du vil kamuflere mørke rande, røde næsefløje og små uperfektheder. God til at lysne hele området under øjnene op, hvis du vælger en tone lysere end din hud. Det skal smøres godt ud, men giver et virkeligt frisk resultat – tjek stjernerne, Hollywood gør det hele tiden!


Creamy Concealer, Bobbi Brown, 220 kr.

6. Lad natten gøre arbejdet

Nogle gange må du tage natten i brug for at se smuk ud næste dag. Der findes utallige produkter, der strammer op, lysner og fugter din hud i løbet af natten. Brug f.eks. en fed balm som natmaske og vågn op med en gennemfugtet og lækker hud.


Stella Face Balm, 50 ml. Balance Me, 195 kr.

7. Knæk farvekurven

En smule farve i ansigtet er en sikker vej til et friskere look. Det handler ikke om at være Gran Canaria-gylden, men bare lige at "knække" den blå-hvide nuance, vinteren har bidraget med. Vælg en selvbruner med gradvis farve, hvis du er bange for, at det pludselig bliver for meget.


Deep Silken Touch, 100 ml., Vita Liberata, 175 kr.8. Vælg maske med omhu

Det optimale scenarie er at have en fugtmaske, en dybderensende maske, en eksfolierende maske og en vitaminmaske, så du kan vælge "behandling" alt efter din huds akutte behov. Men er der kun plads til én (i skabet eller budgetter), så vælg den, der tilfører din hud mest muligt fugt og genopbygning.


Complete Reform, 30 ml., Murad, 695 kr.

9. Sund med serum

Tilføj et serum til din daglige rutine og gør noget ved det trætte look hver dag. Et serum er pakket med aktive ingredienser i en let konsistens, der hurtigt optages af huden. Vælg et serum, der tilfører huden fugt, virker opstrammende og giver en frisk og sund glød.


Multi vitamin Facial Mask, 50 ml, Tromborg, 240 kr.

10. Røde smilekinder

En blush i rosa, fersken eller kold pink er et must på de trætte dage. Creme-versionen giver dine kinder et fugtet skær, mens en pudderblush med et hint shimmer giver et flot skær på huden. Det er de runde æblekinder, der skal poppe med rødmen, så smil alt hvad du kan til dig selv i spejlet (det virker også opkvikkende!) og læg farven øverst på de runde smilekinder.


Creme de Blush, Yves Saint Laurent, 255 kr.