3 stilsikre ministre

Stjæl stilen fra tre stilsikre ministre

Vi kender dem fra tv og bladene – og måske har du tænkt at deres stil er cool, og at du godt kunne du tænke dig at copypaste den ind i din egen garderobe. Vi har gået dem efter i sømmene – så kig med, hvis du vil have deres tjekke ministerstil.

At blive minister betyder, at man altid må være indstillet på at skulle på skærmen og derfor også tænke over, hvad ens tøj kommunikerer. Bortset fra officielle, festlige lejligheder, er det en seriøs og konservative stil med farver, som præger de kvindelige ministres arbejdsgarderobe. Fælles for alle tre ministre er, at de i udpræget grad har fravalgt blonder, mønstre, dyreprint, blomsterprint, osv. Derfor vil du ikke se dem i pink, gul eller lilla.

På trods af Helle Thorning-Schmidts hang til de røde farver er det typisk de blå nuancer, hun bruger i sit officielle arbejdstøj, og det forstår man, når man ved, at blå signalerer seriøsitet, overblik og rolighed. Du kan få Helle Thorning-Schmidts stil i butikker som Max Mara, Elise Gug og Mulberry.


Margrethe Vestager er ikke kun en "grøn" kvinde, fordi hun cykler meget, men også fordi hun er glad for at iklæde sig grønne nuancer. Farven kommunikerer både hendes prioritet af økologi, hendes overskud, alvorlighed og intellektuelle kapacitet. Hvis du vil kopiere hendes tøj skal du i butikkerne COS, Wackerhaus og Filippa K.

Ida Auken lægger vægt på, at hun kan cykle i sit tøj, og at det samtidig er præsentabelt – gerne med lidt kant. Hun vælger også gerne tøj fra genbrugsbutikker, hvilket stemmer smukt overens med hendes politiske overbevisning samt hendes forkærlighed for økologi. Hvis du ønsker at få det samme look som Ida Auken, kan du kigge i genbrugsbutikker, den københavnske designerbutik i Pilestræde, vintagebutikken FN92, Kask, Vero Moda og Zara.