3 typer: Sådan får du smukt hår

Sådan løser du dine hårproblemer

God shampoo og balsam er stadig udgangspunktet for en god hårdag, men teknologien er efterhånden så avanceret, at du kan få meget mere end bare rent hår. Gå derfor efter specialprodukterne, hvis du vil undgå krus, genopbygge et slidt hår eller gøre dit fine hår mere fyldigt.

Sådan løser du dine hårproblemer

FRA KRUS TIL KRØLLER

Har du naturlige krøller med tendens til at kruse, så har dit hår brug for fugt. Det vil sige, at du skal bruge rigeligt med balsam – gerne en leave-in-variant – og hyppige hårkure. Hår kruser, fordi det optager fugt fra luften og svulmer ukontrolleret op. For at undgå dette skal håret været fugtmættet, før du bevæger dig udenfor. Det er især et problem i de kølige måneder, hvor der er stor forskel på luftfugtigheden indendørs og udendørs. Ud over den rette pleje bør du undgå for meget varmepåvirkning i form af føntørrer og glattejern, som udtørrer håret. Lad i stedet håret lufttørre og spring glatningen over en gang imellem. Brug også gerne en stylingcreme tilpasset krøllet/kruset hår, der enten fremhæver eller udglatter dit krøl og samtidig sikrer, at det ikke kruser i løbet af dagen.

Produkter:

- Fugtgivende leave-in-behandling til naturkrøllet eller permanentet hår.

Bonkey Bop Curl Treatment, Ingredien, 179 kr.

- Udglattende lotion, der modvirker krus og sammenfiltret hår.

Tame Frizz Smoothing Lotion, KMS California, 189 kr.

- Formgivende creme, der fremhæver dine cremer og modvirker krus.

Here Come The Curls Crème Lite, Lee Stafford, 119 kr.

LÆS OGSÅ: Se top 3 over, hvad der ødelægger dit hår

Sådan løser du dine hårproblemer

FRA SLIDT TIL STÆRKT

Det er især langt hår, der bliver slidt af den simple årsag, at det er gammelt. Hår fornyer sig ikke af sig selv, efter det er vokset ud af hårsækken, så det er afhængigt af, hvordan du behandler det. Børstning, opsætning med elastikker, føntørring og glattejern er nogle af de ting, som slider mest på håret, men manglende pleje kan også få det til at se tørt og trist ud. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest giver det masser af fugt i form af balsam og regelmæssige hårkure. Er det også ødelagt med mange knækkede hår, kan du med fordel pleje det med en genopbyggende serie. Den indeholder proteiner, der fylder det ødelagte hårstrå ud, så skællaget lukkes. Det vil få håret til at føles blødt og glat, når du lader hånden glide igennem det, og giver et mere glansfuldt look. Hvis dit hår er begyndt at spalte, bør du hurtigst muligt få klippet spidserne, så det ikke spalter yderligere. Allerede ødelagte spidser står sjældent til at blive reddet, så her må du hellere satse på forebyggelse.

Produkter:

- Reparerende proteinshampoo, der genopbygger hårstrået indefra.

Deep Restoration Shampoo, Tigi, 270 kr.

- Genopbyggende proteinkur, der forsegler og beskytter hårstrået.

Damage Remedy Intensive Restructuring Treatment, Aveda, 351 kr.

- Plejende serum, der giver glans og styrke og modvirker, at håret knækker.

Dualsences Rich Repair Serum, Goldwell, 119 kr.


Sådan løser du dine hårproblemer

FRA SJASKET TIL FYLDIGT

For at være venlige kalder vi det ofte et fint eller et skandinavisk hår, men vi taler i virkeligheden om tyndt hår. Og det er noget, rigtig mange danske kvinder kender alt til. Et tyndt hår har tendens til at sjaske, hvis det ikke er nyvasket eller stylet. Og med en mangeårig tendens mod, at vi springer hårvasken over flere dage i træk, så er sjasket hår en naturlig konsekvens. Ifølge hårdoktoren Philip Kingsley er der dog ingen grund til ikke at vaske hår hver dag, da det både renser hovedbunden og giver et sundt og smukt hår. Så vil du have mere fylde i dit hår, så gå efter volumengivende plejeprodukter, og kram lidt mousse i håret, inden du føntørrer det. Er det ikke nok, kan du bruge en volumengivende tørshampoo (i tørt hår) til at spraye ekstra fylde i håret. Tag den også gerne med i tasken, så du kan friske fylden op i løbet af dagen.

Produkter:

- Volumengivende shampoo, der løfter hårrødderne og fugter uden at tynge.

VoluMetry Volume Shampoo, L'Oréal Professionnel, 149 kr.

- Fleksibel mousse, der giver fylde til hvert enkelt hårstrå uden at tynge.

Mousse Bouffante, Kérastase, 240 kr.

- Fedtaborberende tørshampoo, der fjerner tyngende snavs og giver håret fylde og hold.

Volumizing Dry Shampoo, Id Hair, 169 kr.

LÆS OGSÅ: Giv hverdagsfrisuren liv med fletninger