6 skønne beauty-nyheder
Denne måneds nyheder byder bl.a. på taskevenlige dufte, avanceret anti-age-pleje og skøn makeup og kropspleje, der får dig i forårsstemning.
Parfume on the go
Vi elsker Tocca for deres lækre dufte og ultrafeminine flakoner, og vi kan slet ikke modstå de nye fine kompakte cremeparfumer, der smøres på håndled, hals og knæhaser. Perfekt til tasken.
Profumo Solido, Cleopatra fra Tocca, 295 kr.
Se flere nyheder på de følgende sider...
Key-makeup-item
Man snakker tit om keyitems i moden, så hvorfor ikke også gøre det med skønhed? Skal du satse på et lækkert og anvendeligt produkt dette forår, er denne smukt dekorerede blush eller kompaktpudder gode bud.
Colour Breeze, Face & Blush Powder fra Clarins, 310 kr.
L’Orchidée, Highlighter Blush with White Lily fra Sisley, 535 kr.
Bestseller – nu endnu bedre!
Lancôme er med helt fremme, når det gælder anti-rynke-pleje og kan prale af, at der bliver solgt et produkt i Rénergie-serien hvert tredje sekund verden over. Nu er den populære serie kommet i en endnu mere effektiv og avanceret udgave, der strammer op og giver glød og glattere hud i fem zoner: pande, øjne, kinder, hals og hele ansigtets kontur.
Rénergie Multi-Lift Lifting Firming Anti-Wrinkle Cream SPF 15 fra Lancôme, 695 kr.
Rénergie Yeux Multi-Lift Lifting Firming Anti-Wrinkle Eye Cream fra Lancôme, 455 kr.
Rénergie Éclat Multi-Lift Multi-Action Tinted Skincare, 2 fra Lancôme, 585 kr.
Klar til sommer
Forbered dig allerede nu på sæsonen, hvor benene skal slippes fri og vises i shorts og kjoler. Biotherms Firm Corrector indeholder ekstrakter fra en særlig alge, der lever i Det Keltiske Hav ved Irlands sydkyst, hvor den udsættes for stærke bølger og strømme. Algens egenskaber er overført til cremen, der stimulerer hudens overflade og gør huden mere stærk og smidig. Fås fra 4. april.
Firm Corrector fra Biotherm, 395 kr.
Giv huden et løft
Aminosyrer og peptider arbejder sammen i Exuviances nye Triple Boost Serum for at give din hud en styrkende opstrammer. Bruges under dag- og natcreme for optimalt resultat.
Collagen Triple Boost Serum fra Exuviance, 599 kr.
Marc Jacobs’ forår
Nu kan du få fingrene i Marc Jacobs’ Tropical Collection – tre friske og energigivende dufte med navnene Rain, Kumquat og Hibiscus, der nærmest smelter ind og bliver en del af dig.
Rain, Kumquat og Hibiscus, edt 100 ml fra Marc Jacobs, 350 kr. pr. stk.
Læs også: Se de 7 bedste skønheds-webshops »