-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
-
Julehoroskop 2025: Hvordan bliver julen for dit stjernetegn?
-
Slip af med fysiske og mentale problemer – her er 12 former for healing
-
Forsøger en afdød at kontakte dig i dine drømme? Sådan kan du være helt sikker
-
Håndlæsning: Sådan læser du fremtiden i dine hænder
Anna Dello Russo designer for H&M
Vi kender især Anna Dello Russo for hendes ekstravagante stil, når hun sidder på første række ved de internationale modeuger. Nu skal redaktøren for japansk Vogue vise, hvad hun kan finde på, når det gælder egne design af accessories.
Den italienske fashion-darling samarbejder nemlig med H&M om en ny accessory-kollektion.
"Jeg er meget begejstret for samarbejdet. Det er første gang, at H&M involverer en fashion director i et projekt, og det er et tegn på en vigtig udvikling i modeverden. Jeg er både stolt og ydmyg over at være blevet valgt til at lede dette projekt. Jeg ønskede at skabe eksklusive accessories, som normalt er svære at finde. Som stylist ved jeg, hvor vigtig en rolle accessories spiller, for det er dét, der giver ethvert look et personligt præg. Kollektionens accessories er noget alle kan nyde, og det kan forvandle en almindelig hverdag til en fantastisk modeoplevelse," siger Anna Dello Russo.
"Det har været fantastisk spændende at arbejde sammen med Anna Dello Russo på projektet, som adskiller sig fra alt andet, vi hidtil har prøvet. Udover at være et sandt modeikon, har Anna et fantastisk øje for mode og en sikker stil. Hun har skabt en ekstravagant accessories-kollektion, der vil begejstre både H&M-kunder og alle modeelskere. Kollektionen er en hyldest til overdådighed, fantasi og pynt," siger Margareta van den Bosch, kreativ rådgiver i H&M.
Kollektionen, der kan fås fra den 4. oktober 2012 i cirka 140 butikker verden over samt på Hm.com, vil bestå af både smykker, solbriller, sko, tasker og en trolley.
Se også: Weekday samarbejder med Sophie Bille Brahe om smykke-kollektion »