A.P.C. viser efterårslooks med et dyrisk twist
Der findes masser af spændende efterårskampagner, hvor den ene er mere overdådig end den anden.
På ægte underspillet, fransk manér, er A.P.C.’s leg med dyreudtryk dog en af vores absolutte favoritter. ’The Animal Series’ viser lækre items fra efterårskollektionen, men tilsat dyremasker på kampagnemodellerne. Det er et spøjst og gennemført univers, vi gerne lever os ind i, og manden bag, Jean Touitou, har endnu en gang begået en kollektion af basisluksus, man har lyst til at eje.
Designer Jean Touitou er kendt for sine meget markante holdninger til den navlepillende modeverdenen, og især bloggerkulturen har fået en overhaling af den lunefulde franskmand. Touitous tidløse æstetik henvender sig til markante kvinder med en holdning til kvalitet, men designeren gider ikke tale i klichéer om sine kollektioner, ligesom han nægter at følge strømmen af designere som, med Jean Touitous egne ord, ’korrumperer modeindustrien med deres celebritykultur’.
Følg A.P.C. på Facebook, hvor du kan holde dig opdateret omkring A.P.C.’s spændende designprojekter.
Psst: Det næste designsamarbejde er med Nike, og kollektionen lanceres i morgen!
Se også: 3.1 Phillip Lims tegneserieverden »