Carin Westers univers på budget

Carin Westers univers på budget

2011 har budt på mange fantastiske designsamarbejder, og nu følger den svenske darling Carin Wester i hælene på Elin Kling for H&M, Stine Goya for Weekday og Bruno Pieters for Weekday, og skaber sit eget univers for Urban Outfitters. Eurowoman har mødt den talentfulde svensker og hørt om det nye samarbejde

Hvorfor har du valgt at lave en kollektion sammen med Urban Outfitters?

Jeg har efterhånden prøvet at lave flere underlinier til Carin Wester, og jeg synes, det er en sjov og anderledes måde at få mine ideer først ud i livet på. I 2009 samarbejdede jeg med Weekday i to sæsoner med linien CW designed by Carin Wester, og det er den idé der nu er blevet videreført med Urban Outfitters, som jeg startede med at samarbejde med i 2010, hvor jeg lavede enkelte styles eksklusivt til dem. Dette design er en hel kollektion, og det er virkelig spændende at være med til.   

På hvilken måde skiller kollektionen sig ud fra det design, du gør i din egen linie Carin Wester?

Kollektionen er tænkt og designet som en underlinie til hovedlinien og skal føles som en yngre Carin Wester. Den er også lidt mere legende, så selvom den har samme overordnede stil som hovedlinien, skiller den sig ud. Vi har givet kollektionen navnet ”The Lullaby” og inspirationen kommer fra Roman Polanskis film Rosemarys baby. Vi håber, at designet tiltager nogle yngre kunder, både på grund af designet men også i forhold til priserne, som er lavere, eftersom Urban Outfitters har så mange butikker.

Se kollektionen her »

Læs også: Interview med Carin Wester »