Cecilie Beck nomineret til stor ECCO-pris
Når Københavns Modeuge åbner den 29. januar 2013, hylder ECCO igen en bemærkelsesværdig kvinde, hvis liv har inspireret andre til at hjælpe kvinder med at få et bedre liv.
Det sker via prisen ECCO Walk in Style Award, som blev stiftet i 2008, har som formål at øge bevidstheden om de problemstillinger som nogle af verdens mest sårbare kvinder står overfor.
Hovedpræmien er på 35.000 euro, som vinderen kan donere til en velgørenhedsorganisation efter eget valg, og dermed forbedre andre kvinders livskvalitet. De fire andre kandidater modtager hver 1.500 euro til deres projekter.
- Som en skandinavisk virksomhed, mener vi, at ECCO Walk in Style Award, og de projekter, der er udvalgt af disse bemærkelsesværdige kvinder, kan medvirke til at øge bevidstheden om nogle meget vigtige kvindeproblemer, siger ECCO's adm. Direktør Dieter Kasprzak i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Hovedparten af de mest sårbare befolkningsgrupper i verden er kvinder og børn. Uddannelse og lægehjælp gør den helt store forskel, når vi taler om at hjælpe disse mennesker. Derfor har vi valgt kvinder og børn som første prioritet."
Her kan du se listen over de nominerede kvinder:
Cecilie Beck, Journalist, 42 fra Danmark
Cecilie Beck er en af de mest kendte nyhedsjournalister i Danmark med fokus på tv-produktion og dagsordensættende programmer. I 2011 tog Cecilie, som er SOS-ambassadør, sine to døtre med til den afrikanske landsby Cibitoke i Burundi for at besøge en SOS-børneby som er placeret der. Burundi er et land traumatiseret af mange års bevæbnet etnisk krig. Cecilie fokuserer i sit arbejde som SOS-ambassadør i øjeblikket på sygehuset i SOS Børnebyerne i Rutana, Burundi. Det har til formål at støtte mennesker, der er blevet smittet med hiv-virus og deres familier, med særlig fokus på børnene. SOS-sygehuset kan behandle op til 1.000 patienter om måneden.
Hvis Cecilie vinder, vil hun donere pengene til sygehuset i SOS Børnebyerne i Rutana, Burundi.
Model og skuespillerinde, 22, Aleksandra Ørbeck-Nilssen fra Norge
Aleksandra Ørbeck-Nilssen tilbringer det meste af sin tid i Nanofasa-reservervatet i Afrika på at arbejde med San-folket i, en af verdens ældste kulturer. Det er langt væk fra metropolerne Paris og New York, hvor hun tilbragte de fleste af sine teenageår som model og skuespiller. I de sidste fire år har Namibia været hendes hjem og hjemsted for Nanofasa, projektet som hun grundlagde. Nanofasas mål er at bringe det moderne samfund, kulturelle minoriteter og dyreriget sammen, så de kan drage nytte af hinanden.
Hvis Aleksandra vinder, vil hun donere sin præmie til at beskytte San-folkets kultur og levevis.
Grundlægger af velgørenhedsorganisation, 27, Julia Mjörnstedt fra Sverige
I januar 2007 blev Julia Mjörnstedt diagnosticeret med tyktarmskræft. Hun besluttede at bruge sin oplevelse med sygdommen til at hjælpe andre. Julia var overrasket over at lære, at selv om 800 unge voksne diagnosticeres med kræft hvert år i Sverige alene, var der intet sted dedikeret til at hjælpe dem med sygdommen. I 2010 startede hun, sammen med Hanna Wekell "Ung Cancer", en kræftorganisation for unge voksne i alderen 16 til 30. Deres mål er at forbedre livet for disse unge mennesker, både mens de er syge, og når de er blevet raske. Den svenske konge har givet hende en pris for fremragende lederskab i april 2012.
Hvis Julia vinder, vil hun donere pengene til "Ung Cancer".
Model, tv-vært, 38, Anouk Smulders fra Holland
Anouk Smulders blev tidligt opdaget som model. I dag er hun engageret i "Ruby and Rose", en hollandsk velgørenhedsorganisation, der skaber bevidsthed om og skaffer penge til forskning i behandling af cancertyper, der typisk plager kvinder, herunder ovariekræft, livmoderhalskræft og livmoderkræft. Omfattende forskning er nødvendig for at undersøge årsagen til denne tavse dræber. Det er grunden til, at Dr. Leon Massuger, professor med speciale i gynækologisk onkologi, i 2006 grundlagde Ruby and Rose.
Hvis Anouk vinder, vil hun donere pengene til tiltrængt forskning i behandling af ovariekræft.
Skuespillerinde, 41, Malgorzata Kozuchowska fra Polen
Malgorzata er mere end blot skuespiller og modefigur. Hun er også medlem af bestyrelsen og ambassadør for en af Polens største velgørenhedsorganisationer, "I Have a Dream" ("Mam marzenie").
Organisationen blev grundlagt i 2004 i Krakow, Warszawa og Poznan. Siden 2007 har organisationen opereret i hele Polen og har i øjeblikket 16 filialer. Organisationens hovedaktiviteter består i at gøre drømme til virkelighed for børn og unge i alderen 3 til 16, der er uhelbredeligt syge. Organisationen hjælper børn, der lider af livstruende eller uhelbredelige genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og progressiv muskeldystrofi, og hjælper også andre børn med alvorlige prognoser. "I Have a Dream"-organisationen har bidraget til at gøre drømme til virkelighed for mere end 4.000 syge børn.
Hvis Malgorzata vinder, vil hun donere præmien til "I Have a Dream"-organisationen.