Claudia Schiffer vender hjem
Supermodellen Claudia Schiffer vender tilbage til det brand, der i 90'erne skabte nogle af hendes mest ikoniske billeder, nemlig denimbrandet Guess.
Schiffer er nemlig blevet kampagnemodel for Guess' jubilæumskollektion.
"Guess vil altid have en stor plads i mit hjerte, og jeg er glad for, at vi her 13 år senere stadig kan arbejde sammen," siger Claudia Schiffer, der optrådte i 6 kampagner for Guess i årene 1989 til 1991. Hun fortsætter:
"At skyde den nye kampagne var som at gå tilbage i tiden. Det bragte så mange gode minder frem, og det har været sjovt igen at arbejde sammen med Guess," siger modellen til WWD.
Den nye kollektion vil komme i Guess-butikkerne i april, og kan også shoppes på sitet
www.guess1981.com, som bliver designet specielt til den festlige begivenhed.