Derfor tager Alber Elbaz ikke stoffer

Derfor tager Alber Elbaz ikke stoffer

I et nyligt interview med Britisk Vogue fortæller Lanvins Alber Elbaz, om hans tanker omkring presset på modens designere, med kraftige referencer til John Galliano-sagaen, hvor Galliano angiveligt brød sammen på grund af presset omkring ham.

”Jeg forstår ikke modens maraton. I dag forventes det af designere, at deres arbejde er større, bedre, hurtigere og i disse dage billigere. En sanger kan stoppe efter han eller hun har lavet 10 gode sange, en filminstruktør kan stoppe efter 5 fantastiske fim, en forfatter behøver kun at skrive 3 tankevækkende bøger. Lad os kigge på designere, de producerer seks til otte shows om året, og de fleste designere har en karriere på ca. 20 år. Det betyder, at jeg skal skabe 250 kollektioner i min tid. Ikke engang Danielle Steel kan skrive 250 bøger.”

”Du begynder at forstå hvorfor nogle designere gør mærkelige ting, hvorfor nogle designere taler til sig selv, og som designer bliver du nødt til at finde en måde at håndtere presset på.”

Se Alber danse i ny Lanvin-film »

Alber Elbaz uddyber: ”Jeg tager ikke stoffer, fordi jeg ved, at hvis jeg gjorde, ville jeg elske dem. Jeg ville blive junkie. Og fordi jeg er jødisk, ville jeg sikker også blive pusher.”

John Galliano modtager i øvrigt sin dom i morgen, og rygtet siger, at Galliano ikke selv vil møde op i retten, hvor det forventes, at han modtager en bøde for sin opførelse.

Læs hele Galliano sagen her »