Elin Kling i ørkenen: se de nye billeder fra Guess-kampagnen
Så er der godt nyt til ønskesedlen: Guess by Marciano lancerer deres længe ventede samarbejde med Elin Kling i november, lige i tide til den store juleshopping.
De første kampagnebilleder er netop blevet frigivet, og de viser, ikke overraskende, en veloplagt og lækker Elin Kling iført nøgleelementer fra kollektionen.
Kampagnen er skudt af fotografduoen Hunter & Gatti under kyndig vejledning fra mærkets kreative direktør, Paul Marciano, og billederne er taget i den californiske ørken ved Joshua Tree.
Marciano selv er vild med det nye kampagneansigt, som ifølge ham er indbegrebet af mærket: 'Elins stærke tilstedeværelse skinner igennem i denne særlige kampagne. Hendes selvtillid og energi gør hende til den idelle GUESS by Marciano-kvinde.'
Den succesrige, svenske blogger har tilføjet et stilfuldt touch til kollektionen, som også vil komme til at indeholde printede silkekjoler, læderbukser og feminine bluser.
Se også: Poppy Delevigne bliver det nye kampagneansigt for Vero Moda »