Eurowoman til ECCO Walk IN Style Award 2010
For tredje år i træk indledte ECCO Walk IN Style Award den københavnske modeuge med en flot aften på Rådhuset, der bød på både prisuddeling, middag og fire forskellige modeshows.
Se billederne fra ECCO Walk IN Style Award 2010 »
ECCOs Walk IN Style Award udtrykker kerneværdierne bag det skandinaviske skofirmas filosofi, der understreger vigtigheden af komfort generelt og af at hylde kvinder, der hviler i sig selv og samtidig er gode rollemodeller for andre kvinder. Den årlige vinder af ECCO Walk IN Style Award skal således bruge pengeprisen på 250.000 kr. til at støtte kvinder, og kan frit vælge den velgørenhedsorganisation, hun ønsker at donere pengene til.
I år gik prisen til den polske velgørenhedsentreprenør og tidligere model Ilona Felicjanska, som igennem årene har udvist en fantastisk evne til at bruge sit forretningstalent på at hjælpe enlige mødre og deres ofte udsatte børn gennem sin egen velgørenhedsorganisation Forgetmenot.