Få insidertips: Sådan træner de kendte

Få insidertips: Sådan træner de kendte

Det er ingen hemmelighed, at de kendte skuespillerinder og modeller træner hårdt for at få de tonede kroppe, som vi ser på den røde løber, men hvordan gør de?

Vi har fundet 7 lækre celebs' træningsmetoder - lige til at snuppe.

Skuespillerinden Jennifer Aniston har fået sammensat sit træningsprogram af hendes personlige træner. Programmet består af konditionstræning som løb og træning på crosstraineren, samt yoga tre gange om ugen. Hendes yoga-sessioner kan vare i op til to timer ad gangen, og det siges, at det er yogaen, der er årsagen til hendes stærke og tonede figur.Skuespillerinden Jessica Biels hemmelighed er masser af squats, lunges og styrketræning, men også en aktiv hverdag, hvor hun går meget.

Hun indrømmer, at hun helt har droppet sukker, og at hun op til filmoptagelser kun lever af juice, så hun kan passe sine kostumer.Som mange andre celebs dyrker modellen Gisele Bündchen yoga for at gøre sine muskler lange og smidige, men hun supplerer også med styrketræning.

Gisele følger en kostplan, hvor der ikke er nogle forbud, men hvor hun bare skal spise i moderate mængder.Den britiske skuespillerinde Kate Winslet, der lige nu er aktuel i Titanic 3D filmen, holder sig i form på løbebåndet flere gange om ugen, mens hun helt undgår at spise brød.Skuespillerinden Eva Longoria holder sig fit med hård konditionstræning uden pauser fire gange om ugen.

Hun starter sin dag med proteinrig morgenmad som fx æggehvider, så hun er mæt længe og ikke får lyst til at småspise op af dagen.Den tyske model Claudia Schiffer dyrker masser af pilates for at holde sig i form, og sommetider powerwalker hun i høje hæle for at forbedre sin balance.

Hendes mad består mest af frisk frugt og supper.Skuespillerinden Halle Berry træner intervaltræning, hvor hun kombinerer syv minutters opvarmning som cykling eller løb, squats og maveøvelser på en balance bold og til sidst træning med tunge bolde.

Se også: Sådan smider du de sidste par kilo »