Få model Caroline Brasch Nielsens skønhedsfavoritter

Få model Caroline Brasch Nielsens skønhedsfavoritter

Jeg mødte super smukke Caroline Brasch Nielsen backstage til Designer Remix-showet, og efter en kompliment fra Danmarks mest travle model om min jakke fra franske Maje, faldt snakken på skønhedsprodukter.

Caroline kan allerede i 2012 skrive både Chanel, Valentino og Giambattista Valli haute couture-shows på sit CV. Al haute couture bliver vist i Paris i januar måned, godt og vel en måned inden pret-a-porter-modeugen i Paris. 

Efter den danske modeuge skal Caroline videre til modeugen i New York, og derefter til Milano og Paris.

Jeg måtte selvfølgelig spørge Caroline om, hvordan hun holder sin hud smuk i de travle måneder, hvor hun skifter makeup op til 4-5 gange dagligt.

Se hendes skønhedsfavoritter på de næste sider."Som mange andre modeller elsker jeg renseproduktet Crealine fra Bioderma. Den renser huden på en mild måde og er rigtig god til sensitiv hud, som man nemt får under modeugen."Det samme gælder for ansigtscremen Embryolisse, som både makeupartister og mange modeller sværger til.""Om aftenen kan jeg godt lide at give min hud lidt ekstra fugt, og jeg bruger derfor ansigtsolien fra Bio Beaute by Nuxe.""Jeg bruger ikke så meget makeup, men jeg elsker solskinspudderen fra Nars.""Jeg elsker Stella McCartneys duft Rose Absolute. Jeg har brugt den de seneste tre år, og jeg bliver aldrig træt af den."

Se også: Skønhedsguruen Ole Henriksens tips til lækker hud i kulden »