Det er søndag. Du føler dig blå. Tømmermænd, måske? Du gemmer dig i sofaen og lukker verden ude. Det er bare jer to. Dig og din yndlingsserie, der lover dig timevis af underholdning, og tanken strejfer dig: Kan jeg ikke bare forsvinde ind i den? Selvfølgelig kan du det. For med det helt rigtige antræk føles det nærmest, som om du var der selv: i 80’erne, i fantasyland eller på en tophemmelig mission. Vi guider dig til stilen.
Af: Søren Kolborg Sørensen og Victoria Saceanu Foto: Killing Eve / HBO
Villanelle i kjole fra Molly Goddard i nærkontakt med Konstantin, der spilles af danske Kim Bodnia
Villanelle i kjole fra Molly Goddard i nærkontakt med Konstantin, der spilles af danske Kim Bodnia
Villanelle / Killing Eve / HBO
Er du forgabt i din ærkefjende og konkurrent? Opfører du dig som en vanvittig, når du er forelsket? Har du altid drømt om et liv som tophemmelig spion (læs: lejemorder)? Skifter din påklædning lige så ofte som vejret? Er et eller flere af dine favoritmærker Dries Van Noten, Chloé, Alexander McQueen, Burberry, Molly Goddard eller Miu Miu?
Gone shopping. Villanelle er klædt på til rollen som hemmelig spion
Gone shopping. Villanelle er klædt på til rollen som hemmelig spion
Hvis du kan svare ja til ovenstående, har du 100 procent match med den charmende lejemorder Villanelle fra Killing Eve, der overrasker og forarger afsnit efter afsnit, ikke blot med sit pudseløjerlige væsen, men også med sin brogede designergarderobe.
Blod på hænderne? Moi? Jodie Comer i rollen som Villanelle
Blod på hænderne? Moi? Jodie Comer i rollen som Villanelle
Hvem der blot havde hovedrollen i en HBO-serie og en kostumier med uovertruffen smag, så ville enhver arbejdsdag være en leg og tøjkriser fortid.
Hænger du også lidt med næbbet? Gør som Angel, spillet af Indya Moore, og klæd dig i pink
Hænger du også lidt med næbbet? Gør som Angel, spillet af Indya Moore, og klæd dig i pink
Pose / HBO og Netflix
And the category is: Pose! Skaberen bag megasuccessen Glee, Ryan Murphy, har gjort det igen. For med Pose er Murphy tilbage med et mesterværk, der tager afsæt i 80’ernes LGBTQ+-miljø i New York, hvor ballroom-kulturen og voguing agerede samlingspunkt og frirum sideløbende med, at hiv-udbruddet var på sit højeste.
The winner is ... Miss Angel Evangelista!
The winner is ... Miss Angel Evangelista!
De viljestærke og inspirerende transkønnede hovedkarakterer Blanca, Angel og Elektra giver overdimensionerede skulderpartier, farvede træningstights og funklende similisten en forfriskende renæssance.
Hvor kan man søge om optagelse i House of Evangelista? Vi vil gerne skrives op!
Annonse
Hvor kan man søge om optagelse i House of Evangelista? Vi vil gerne skrives op!
80’erne er langt fra passé, så gå på rov i din mors, søsters eller venindes ungdomsgarderobe, sæt Whitney Houstons I Wanna Dance with Somebody på ghettoblasteren, og vogue det bedste, du har lært. Live, work, pose!
Ved afslutningen på et årelangt ægteskab kastes vi ind i Frances Dufresnes (spillet af den altid stilfulde Sarah Jessica Parker) tumultariske liv, hvor der skal gøres plads til både børn, venner og et forlist parforhold i ligningen.
Frances har lidt af hvert i rygsækken
Frances har lidt af hvert i rygsækken
Som med enhver anden krise, kan man altid prøve at klæde sig ud af den. Og det er akkurat, hvad Frances gør. Hun får os i hvert fald til at sende længselsfulde blikke efter sin fikse, sofistikerede stil, der med lidt god vilje tager os tilbage til Sex and the Citys Carrie Bradshaw i en ældre og mere raffineret udgave.
Hvad tager du på, hvis du drømmer om at overtage verdensherredømmet og ubesværet styre både hære og frygtindgydende drager? Billedgoogle Daenerys Targaryen, eller Khaleesi om du vil, og du har svaret.
Indtag tronen eller kontorstomed stil som Emilia Clarke i rollen som Khaleesi
Indtag tronen eller kontorstomed stil som Emilia Clarke i rollen som Khaleesi
Den ubarmhjertigt smukke Khaleesi har gennem otte sæsoner og 70 timers (!) binge-watching forført og inspireret Game of Thrones-tilhængere verden over, når hun iført overdådige gevandter fra feminine, hvide metervarer til karakterfaste læderkreationer har kæmpet om tronen.
Khaleesi er garant for en dragende garderobe
Khaleesi er garant for en dragende garderobe
Inspirationen er drager, krige og White Walkers, og uanset om du skal erobre verden eller blot i Netto efter mere toiletpapir, har en fræk lædersag og en ordentlig omgang pels (fake, naturligvis) aldrig skadet nogen. Før du får set dig om, er det måske dig, der svinger pisken og dresserer drager?
Hvad end det er i den virkelige verden eller på den anden side i det frygtindgydende og monsterbefængte The Upside Down, forstår vennerne Mike, Lucas, Dustin, Will og Eleven at slå stilen an med pangfarver, grim-pæne mønstre og de perfekt forvaskede og højtaljede Levi’s-jeans.
Hop i de højtaljede, og spænd sikkerheds-selerne. Millie Bobby Brown som Eleven
Hop i de højtaljede, og spænd sikkerheds-selerne. Millie Bobby Brown som Eleven
Monsterjagten er sat ind – så iklæd dig stilsikkert 80’er-looket, og smæk soundtracket i ørebøfferne, når du ivrigt svinger støvsugeren og jagter ugegamle nullermænd under sengen. Vi lover, at det vil føles, som om du selv er på rollelisten til den nye sæson.