Fred Perry lancerer Amy Winehouse-kollektion

Fred Perry lancerer Amy Winehouse-kollektion

Det engelske modehus Fred Perry har netop offentliggjort, at det har besluttet at lancere de kollektioner, som sangerinden Amy Winehouse skabte sammen med Fred Perry under navnet The Amy Winehouse for Fred Perry Collection.

Fred Perry har gjort sig mange overvejelser, om de skulle droppe kollektionen efter sangerinden Amy Winehouses tragiske død, men Fred Perry har fået velsignelsen til at gennemføre samarbejdet fra Amy Winehouses familie. Det annoncerede brandet i dag.

Se også: Amy Winehouse er død»

Amy Winehouses indtjening og royalties fra Fred Perry-kollektionen vil gå til en fond, der vil blive oprette snarest muligt. En fond, som Fred Perry også vil donere et beløb til.  

"Da Fred Perry spurgte, hvad vi ville gøre med hensyn til kollektionen, var det naturligt for os at fortsætte samarbejdet. Amy elskede at arbejde på kollektionerne og ville have ønsket, at de blev tilgængelige for alle. Alle pengene, som vi tjener på kollektionen vil gå til en fond, som vi opretter i Amys navn, som vil hjælpe børn og unge mennesker, siger Amy Winehouses far Mitch.

Se og shop kollektionen her: www.fredperry.com/women/amy-winehouse